Ingen bekymring om eu-domæner hos DI

Domænebureauer forudser storopkøb fra domænehajer og konkurrenter, når anden fase i domæne-kapløbet slutter, fordi de danske firmaer er for sløve til at sikre sig eu-domæner. Dansk Industri frygter dog ikke dommedagsprofetierne.

Svært gennemskuelige regler, indviklede ansøgningsprocedurer og manglende interesse har slået ansøgningstallet på eu-domæner fra danske virksomheder i bund hos Eurid, som varetager registreringen.

Foreløbig har kun lidt over 8.000 danske virksomheder registreret deres varemærke eller navn under eu-domænet – et tal som udgør kun to procent af det samlede danske antal virksomheder.

Den situation får flere domæneudbydere til at frygte, at danske virksomheder vil blive udnyttet af domænehajer, når eu-domænet gives fri.

Hos Dansk Industri tager man dog situationen med ro.

- Man skal huske på, at firmaerne rent faktisk skal have en interesse i et eu-domæne for at købe. 8.000 registrerede danske virksomheder lyder som et fornuftigt tal. Jeg tror ikke, at vi når 16.000, siger Henning Mortensen.

Dansk Industri har tidligere oplyst medlemmerne om anden fase i domæne-kapløbet - den såkaldte Sunrise 2.

Og skulle der findes virksomheder, som har sovet i timen, så er det naturligvis bare med at komme i gang, siger Henning Mortensen.

Tallene fra Eurid viser, at det også går sløvt med registreringen i andre lande. Eksempelvis har kun 82.000 tyske virksomheder og godt 30.000 franske firmaer registreret deres interesser for et eu-domæne.

I Danmark har lidt flere end 8000 virksomheder registret et eu-domæne.

- De danske firmaer undervurderer risikoen for at blive udnyttet, siger Torbjørn Flensted, der er kommunikationschef hos domæneudbyderen DomainDirect.

- Når samarbejdspartnere eller potentielle kunder tror, at de besøger din virksomhed på nettet, men i stedet bliver ledt ind på konkurrentens hjemmeside eller for eksempel en side med porno, så har vi en kritisk situation, som kunne være undgået, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere