MP3-fødested bag antipirat-vandmærke

Forskere ved samme institut, som udviklede MP3-formatet, har udviklet et program, som kan overvåge fildelingstjenester og spore vandmærkede filer.

Forskere ved det tyske Fraunhofer Institut, hvor MP3-formatet blev skabt, har udviklet og afprøvet en teknik til digital vandmærkning, som gør det muligt at spore en piratkopi tilbage til den oprindelige kilde.

Ifølge forskerne vil denne metode have nogle fordele frem for decideret kopisikring, som kræver særlig software og ofte kan knækkes.

Forskerne havde i forvejen udviklet selve vandmærke-teknikken, men har nu suppleret den med software, som gør det muligt at opspore vandmærkede filer på fildelingstjenester, P2P.

Lille ændring af lyd-niveauet

Vandmærket indeholder en unik kode, som eksempelvis en online-musikbutik kan lægge ind i musikfiler, som downloades af en kunde.

Selve vandmærket kan bestå af en uhørlig ændring af lydniveauet i et mikroskopisk segment af lydfilen.

- Hvis du eksempelvis køber og downloader en cd, brænder en kopi og giver den til en ven, som derefter lægger den ud på en fildelingstjeneste, så kan vores system spore musikken tilbage til dig, siger Michael Kip, talsmand for Fraunhofer Instituttet.

På den måde går systemet ikke efter dem, der downloader musik, men i stedet efter dem, der gør den ulovligt tilgængelig for andre.

Forskerne forestiller sig, at indholdsleverandører vil kunne lægge instituttets overvågningssoftware på servere, som automatisk kan overvåge fildelingstjenesterne for vandmærkede filer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere