Slaget om eu-domæner ind i ny fase

Mere end 70.000 ansøgninger om et .eu-domæne er dumpet ind i postkassen hos EURid, der tirsdag formiddag åbnede for den såkaldte Sunrise 2-fase. Næste fase er det først til mølle, hvis man vil score et godt domæne.

Kampen om .eu-domænerne er gået ind i en ny fase, efter det europæiske domæneagentur EURid tirsdag lige før middag åbnede for anden fase i ansøgningen om domæner.

I anden fase - den såkaldte Sunrise 2 - kan der søges om domæner på ubeskyttede firmanavne, varenavne, varemærker, bynavne og andet.

Og det har mange danske virksomheder benyttet sig af, oplyser de danske domæneudbydere.

- Vi har oplevet en stor stigning i antallet af ansøgninger i forhold til Sunrise 1, siger Ken Boye, hostmaster hos DanDomain, der har modtaget omkring 2.500 ansøgninger fra virksomheder og andre til et .eu-domæne i Sunrise 2.

Hårde krav

Ved middagstid havde EURid modtaget godt 71.200 domæneansøgninger, meddeler den europæiske organisation, der videre fortæller, at den første ansøgning var på webdienst.eu.

I løbet af de første 15 minutter indløb knap 28.000 ansøgninger fra hele Europa.

Der har været stor spredning på ansøgningerne, for det mest søgte domæne har været sex.eu, der blot er blevet søgt 23 gange.

Det skyldes ikke mindst, at EURid har meget hårde valideringskrav i Sunrise 2.

Det betyder, at virksomheder og andre skal kunne dokumentere, at de har krav på et bestemt navn. For eksempel skal danske virksomheder indsende dokumentation fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at godtgøre, at de har krav til et bestemt domæne.

Store forventninger

Der er nu store forventninger til sidste fase af udstedelsen af .eu.

Den løber af stablen 7. april i den såkaldte landrush-fase, hvor det blot handler om at komme først til mølle, hvis man vil score et af de attraktive domæner.

De danske domæne-udstedere melder da også, at de allerede nu - flere måneder inden landrush-perioden går i gang - er begyndt at få bestillinger ind på domæner, som de skal forsøge at lande fra 7. april.

- Vi har fået rigtigt mange registreringer til landrush-perioden. Det er især fra privatpersoner og mindre og mellemstore virksomheder, fortæller Thorbjørn Flensted fra Domaindirect.dk.

Omkring 35 procent af forhåndsregistreringer stammer fra privatpersoner, fortæller han.

- Så man må sige, at der er stor interesse for .eu hos familien Danmark, siger Thorbjørn Flensted.

Domæneudbyderen Colordomain peger på, at mange af de danske virksomheder anvender domænenavne, som er for generelle til, at de har kunne ansøges om i de første sunrise-faser.

Første fase, Sunrise 1, var forbeholdt offentlige institutioner og firmaer eller kendte personer, der har beskyttet firmanavnet som et registreret varemærke.

Relevant link

http://www.eurid.eu/en/general/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.