Danske websider i stor fare for Google-boykot

En række danske firmaer risikerer at blive sortlistet hos Google, efter søgemaskinen har bebudet en international kampagne mod søgefusk. En leverandør mener, det er firmaernes eget ansvar.

Boghandlerkæden Bog & Idé, Admiral Hotel i København og hi-fi-forhandleren Tape Connection er blandt de danske firmaer, som muligvis kan se frem til helt at forsvinde fra søgeresultaterne i Google.

Det skyldes, at verdens mest udbredte søgemaskine på internationalt plan vil sætte hårdt ind mod søgefusk og hjemmesider, der går over grænsen for at sikre sig en god placering i søgeresultaterne.

Kilder vurderer, at den grænse overskrides af flere hundrede danske websider, der bruger præcis de teknikker, som Google nu vil sætte ind over for.

Øget fokus på Danmark

Google har netop åbnet kontor i Danmark, og landechef Peter Friis bekræfter, at det betyder en øget fokus på danske websider.

- Vi er ekstremt opmærksomme på, hvem der går ind og manipulerer med de her ting på en måde, så det forvrider og skaber en dårligere brugeroplevelse i vores søgninger, fortæller han.

Googles nye skærpede politik kom for dagen, da medarbejderen Matt Cutts på sin weblog fortalte, at BMW netop har fået fjernet sin tyske hjemmeside fra Google på grund af fusk.

I Danmark er den konkurrerende bilfabrikant Porsche et af de firmaer, som risikerer at blive sortlistet.

Skjulte sider

Selskabet har skabt et hav af sider med forskellige søgeord for at lokke besøgende ind på siden via Google.

Men de såkaldte doorway-sider vises aldrig til de besøgende, som i stedet sendes automatisk videre til en hovedside via scriptsproget JavaScript. Det kaldes også for et redirect.

Løsningen er leveret af det danske it-firma Netpointers Technologies, der tidligere har fået hotelkæden SAS Radisson sortlistet fra Google.

Administrerende direktør i Netpointers, Christian Kjær Andersen, bekræfter, at mange danske websider strider mod Googles retningslinjer.

Han afviser imidlertid at tage ansvar for de mange egne kunder, som nu risikerer helt at forsvinde fra Google.

- Vores kunder har ikke redirects, med mindre de selv kræver det, eller hvis de ikke fjerner filer, når de ikke er kunde hos os længere. For nogle år siden var redirects ikke så kontroversielle. Og vi ændrede metoder, da den problemstilling blev rejst, siger han.

Tidligere kunder

Christian Kjær Andersen mener derfor, at det primært er kunder, som tidligere har købt søgemaskineoptimering af firmaet, der er i farezonen.

- Jeg tror rent faktisk, at de filer, som ligger på nettet og har redirects, skyldes kunder, der har forladt deres leverandør og ikke har fjernet de sider, de har liggende. Det giver måske en masse trafik, men de har ikke forholdt sig til den risiko, det giver, fortæller han.

Netpointers har 40 ansatte i København, New Zealand, USA og snart Schweiz og forventer at ansætte mindste 20 nye medarbejdere i år.

Selskabet har desuden en forskningsafdeling med ph.d.er, som arbejder med at analysere Googles indeksering af websider.

Christian Kjær Andersen understreger, at firmaet i dag ikke anbefaler brugen af redirects.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere