Århus-forskere bag ny stedkendt telefon

Sammen med forskere fra Aarhus Universitet har Kirk Telecom udviklet trådløse telefoner, der ved, hvor de befinder sig i en bygning.

Giv medarbejderne en ny telefon, og hold styr på, hvor de befinder sig i huset.

Sammen med matematikere og dataloger fra Aarhus Universitet har Kirk Telecom udviklet et nyt system til indendørs positionering.

Telefonen beregner en position ud fra signaler fra de DECT-basestationer, der i forvejen er installeret mange steder til trådløs telefonsnak.

Komplicerede algoritmer

Princippet er nogenlunde det samme som i GPS-navigationsystemer, men signalerne fra GPS-satellitterne kan ikke bruges indendørs.

– Det er ret komplicerede algoritmer og sandsynlighedsberegninger, der skal bruges, så Kirk henvendte sig til os for at få hjælp, siger forskningsadjunkt Lisa Wells, der koordinerer arbejdet med telefonerne på Aarhus Universitet.

Med på projektet har hun to andre forskere, to ph.d-studerende, samt studenterprogrammører og specialeskrivere.

Hidtil største samarbejdsprojekt

Hos Kirk Telecom har man tidligere haft samarbejde med universitetsfolk. Men dette projekt, der kom i stand gennem Alexandra Instituttet, er det hidtil største.

– De har gravet sig ned i den dybere matematik for os. Så med deres ekspertise og den databehandling, de finder frem til, får vi et så godt produkt som muligt, siger Dion Nielsen, programmanager i Kirk Telecoms udviklingsafdeling.

Forskningen på universitetet er støttet af Kirk Telecom og ISIS Katrinebjerg, der er finansieret af midler fra salget af 3G-licenser. Men arbejdet bærer i høj grad også lønnen i sig selv for universitetet.

– Vi er med, fordi der er forskningsmæssige spændende emner i projektet. Og så er det en stor fordel at have kontakt til et firma, der samtidig udvikler produkterne, siger Lisa Wells.

Fængsler og hospitaler

Kirk Telecom har også bedt om hjælp fra universitetets eksperter i brugergrænseflader.

Det er tanken at tilpasse produktet til forskellige fagområder. Især sygehuse og fængsler er i kikkerten.

– Hvis en fængselsbetjent bliver overfaldet af indsatte, kan han trykke på alarmknappen, og så kan de andre i vagtstuen med det samme se, præcist hvor han er henne i fængslet, forklarer Dion Nielsen.

Selvom Kirk ikke er de første, der har udviklet systemer til indendørs positionering, mener Dion Nielsen alligevel, at Kirk har en stor fordel.

– Der findes andre lignende systemer, men de er dyre og kræver installation af nyt udstyr i hele bygningen. Fordi vi bruger de eksisterende basestationer til at bestemme positionen, kan de, der i forvejen bruger vores trådløse telefoner, nøjes med nye telefoner, siger Dion Nielsen.

I øjeblikket er udviklingen nået til prototype-stadiet, og Kirk forventer at være klar det endelige produkt i slutningen af året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere