Telestyrelsen advarer mod lavere minutpriser

Flere mobilselskaber begynder nu at afregne for hele minutter for at presse minutprisen i bund. IT- og Telestyrelsen advarer mod de nye abonnementer, mens et mobilselskab raser over konkurrenterne.

Mobilbrugerne skal være på vagt, hvis de er jagt efter det billigste mobilabonnement og alene fokuserer på minutprisen.

Flere mobilselskaber har nemlig fundet andre måder at tjene penge på for at presse minutprisen i bund, og det kan i sidste ende bliver en dyr fornøjelse, konstaterer IT- og Telestyrelsen i sin seneste prispjece.

Afregning per minut i stedet for per sekund betyder, at kunderne betaler for et minut, selvom der kun ringes i 10 sekunder.

Blandt andet selskaberne M1 og Mobivic benytter sig af den prisstruktur.

- De fleste takserer stadig per sekund, men det er en tendens på det seneste, hvor vi har set et par eksempler. Vi gør opmærksom på det, for vi kan se, at det er mere end et enkeltstående eksempel, fortæller kontorchef Morten Ellegaard fra IT- og Telestyrelsen.

Raser mod konkurrenter

De nye abonnementer fik onsdag mobilselskabet Mtel.dk til at udsende en pressemeddelelse, hvor selskabet raser over konkurrenternes prissætning og kalder det for telefonfis.

De reelle priser kaldes her for groteske og langt fra det niveau, selskaberne kommunikerer i deres markedsføring.

Hos det relativt nystartede mobilselskab Mobivic mener administrerende direktør Bobby Elahi dog, at man er nødt til at afregne per påbegyndt minut, fordi man ellers ikke kan have konkurrencedygtige priser.

- Det er en nødvendighed, at man skal afregne per minut i dag, når man som nystartet skal etablere sig. De store selskaber indgår aftaler, så det er umuligt at konkurrere på markedsvilkår, så vi er nødt til at afregne per minut for at konkurrere, siger han.

Mobivic benytter sig af Sonofons mobilnetværk, og Bobby Elahi påpeger, at selskabet til gengæld har de laveste priser, hvad angår udlandsopkald, SMS-priser og opkaldsafgifter.

Ifølge den seneste prispjece fra IT- og Telestyrelsen er mobilselskaberne Unotel, Mtel og Sonofon de billigste, afhængig af hvor meget mobiltelefonen bruges og om den er et supplement til eller erstatning for fastnettelefonen.

Relevante link

IT- og Telestyrelsens pjece om telepriser februar 2006




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis