Mandagens aviser om it

Læk til pressen om TDC-handel undrer. Kinesisk 3G-tøven rammer RTX Telecom. NESA klar med fibernet i Rudersdal. Hitman vil på nettet. Nordjysk it-firma til Silicon Valley.

Læk til pressen om TDC-handel undrer

Op til de fem kapitalfondes køb af TDC var Financial Times og Wall Street Journal ganske velinformerede og kunne skrive om vigtige fremskridt få dage efter, de fandt sted. Det undrer teleanalytiker John Strand og ATP's fondsdirektør Bjarne Graven. Han håber sagen bliver undersøgt til bunds. Lækagerne til pressen i Danmarks største handel fik aktierne til at stige med over 20 milliarder kroner undervejs. (Berlingske Tidende)

Kinesisk 3G-tøven rammer RTX Telecom

Danske RTX Telecom stod for flere år siden på spring med teknologien til den 3G-standard, som Kina først for nyligt har bestemt sig for at bruge. I mellemtiden har firmaet indstillet arbejde med TD-SCDMA, som standarden hedder, da det kostede for meget at vente. Efter opkøb af Hong Kong-selskabet DRS Electronics åbner RTX op for flere opkøb og udflytning af opgaver til Østen. (Berlingske Tidende, Jyllands-Posten)

NESA klar med fibernet i Rudersdal

Fra i morgen kan beboerne i Rudersdal kommune – tidligere Birkerød og Søllerød – tage imod NESA's tilbud om en fiberforbindelse til omverdenen. I andre kommuner har elselskabet fået tilslutning fra mellem 20 og 55 procent af beboerne. Frosten har forsinket gravearbejdet. (Berlingske Tidende)

Hitman vil på nettet

IO Interactive har kig på det enorme marked for multiplayer-spil på nettet. Firmaet har selv analyseret branchen og ser store vækstmuligheder. I øjeblikket er omkring 10 millioner mennesker med i et af de såkaldte MMOG – Massively Multiplayer Online Games. Fire spil dominerer med tilsammen 75 procent af verdensmarkedet. De to største er Linage II og World of Warcraft. (Politiken)

Nordjysk it-firma til Silicon Valley

Den højteknologiske IT-virksomhed Asetek i Brønderslev, der udvikler, producerer og markedsfører systemer til køling af pc''er, står foran et globalt tigerspring, når virksomheden i løbet af nogle måneder åbner en afdeling med fem-seks ansatte i selveste Silicon Valley. (Erhvervsbladet)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere