Microsoft-forhandlere hungrer efter nye folk

Mangel på Navision- og Axapta-konsulenter kan hæmme væksten hos Microsoft Business Solutions. Derfor vil firmaet nu tilbyde et halvt års oplæring med fuld løn til 150 nyuddannede.

Forhandlerne af Microsofts ERP-løsninger råber på kvalificeret arbejdskraft.

– Hvis jeg kunne finde de rigtige folk, kunne jeg godt ansætte seks-syv stykker med det samme, siger Bjarne Søballe, administrerende direktør for Munk IT, der sælger Navision-løsninger.

Og råbene er blevet hørt hos Microsoft Business Solutions (MBS), der nu vil sørge for at uddanne minimum 150 nye konsulenter inden for Navision og Axapta, i samarbejde med forhandlerne.

Har brug for 150 mand

– På kort sigt skal vi tilføre 150 mand, hvis vi skal modsvare behovet. Men vi fortsætter måske programmet til næste år også, siger John Frederiksen, divisionschef hos MBS.

Adgangskravet til "Dynamics University", som programmet er døbt, er en frisk bachelor- eller kandidatuddannelse inden for it eller handel.

Uddannelsen vil tage et halvt år, med indlagte praktikperioder og fuld løn hele vejen.

Frygter for væksten

Hvis ikke der kommer flere kvalificerede konsulenter på markedet i en fart, frygter Microsoft og forhandlerne, at manglen på hænder vil sætte en stopper for væksten.

– Problemet er, at vi ikke kan levere alt det, vi gerne ville, fordi vi mangler folk, siger Bjarne Søballe.

Der har nemlig været en stigende efterspørgsel på Navision og Axapta-produkterne i det forløbne år, lyder det.

– Mange af de firmaer, der installerede et ERP-system op til årtusindskiftet, står for at skulle skifte det ud. Det har skabt en pukkel på markedet, siger John Frederiksen.

Jobbet følger med

Når en ansøger accepteres til uddannelsen, følger der automatisk et job med. De forhandlere, der er med i programmet, ansætter fra første dag de kommende konsulenter.

I praksis fungerer timerne på skolebænken således mere som et udvidet introduktionsforløb.

Målgruppen er først og fremmest nyuddannede. Men også folk, der har tilbragt et par år på arbejdsmarkedet og har lyst til at skifte retning, kan søge, forklarer John Frederiksen.

Første hold med 25 deltagere starter 1. april, og derefter oprettes nye hold løbende hver måned, alt efter behov.

John Frederiksen har tidligere været med til et tilsvarende initiativ tilbage i 1998, da der manglede Navision-kyndige folk. Dengang uddannede Navision 200 nye konsulenter, i samarbejde med forhandlerne.

Se http://www.microsoft.com/danmark/kampagner/dynamics/default.mspx for flere oplysninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere