Jysk CAD-selskab køber sjællandsk konkurrent

It-virksomheden Athena IT-Group med hovedsæde i Haderslev har købt den sjællandske konkurrent Lura og konsoliderer dermed selskabet position som den næststørste danske leverandør af CAD-løsninger.

Den jyske it-leverandør Athena IT-Group har torsdag overtaget den sjællandske konkurrent Lura med 14 medarbejdere.

De to virksomheder er begge leverandører af løsninger inden for Computer Aided Design (CAD) til byggebranchen.

Med overtagelsen konsoliderer Athena selskabets position som landets næststørste leverandør af Autodesks CAD-løsninger efter konkurrenten NTI CADcenter.

Athena IT-Group får med købet af Lura cirka 1200 nye kunder og runder en årlig omsætning på cirka 50 millioner kroner.

Styrket på Sjælland

Marketingchef Charlotte Christensson ønsker ikke at oplyse, hvor meget Athena har betalt for konkurrenten Lura, der kom ud af seneste regnskabsår med et overskud på lidt mere end en halv million kroner efter skat.

Overtagelsen af Lura giver Athena to nye afdelinger på Sjælland med kursusfaciliteter og autorisation som Autodesk Training Center.

- Med købet af Lura kommer vi til at stå stærkere på markedet for CAD i Danmark. Vi får styrket vores aktiviteter på Sjælland og generelt på uddannelse af kunder, hvor Lura er stærk, siger Charlotte Christensson.

Ud over CAD-produkterne tilbyder Athena en række ERP-løsninger fra Microsoft og SAP samt beregningsprogrammer til ingeniører og anden software.

De løsninger vil nu i højere grad end hidtil blive tilbudt kunder på Sjælland, når Lura i løbet af de kommende måneder fusioneres med Athena.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel