It-giganter tjener fedt på fladskærme

Trods fortsatte dyk i priserne er det eksplosive salg af fladskærme med til at sikre milliardoverskud hos både Samsung og LG Philips. Selskaberne melder nu om mangel på de paneler, der bruges til fladskærmene.

Salget af fladskærme er med at sende milliarder på bundlinjen hos både koreanske Samsung og joint venture-selskabet LG Philips.

Samsungs overskud steg i det seneste kvartal med 40 procent, mens overskuddet hos LG Philips blev nidoblet til to milliarder kroner.

Hos Samsung var også julesalget af mobiltelefoner og hukommelse til Apples musikafspiller iPod med til at øge indtjeningen.

Den stigende efterspørgsel efter fladskærme kommer, mens selskaberne investerer voldsomt i ny produktion og er i gang med et skifte fra sjette til syvende generation af fabrikker, der kan producere større skærme med bedre kvalitet.

Samtidig er selskaberne i gang med at bygge ottende generation af fabrikker.

Det er specielt fladskærme til stuen, som trækker markedet og får Samsung til at tale om mangel helt ind i andet kvartal.

Konkurrencen er dog benhård, selvom efterspørgslen vokser, hvilket også har sat sit tydelige spor på de danske firmaer, der har involveret sig i branchen.

Fladskærmsproducenten Orion gik i betalingsstandsning sidste år, og senest har Kiss Technology efter salget til Cisco droppet sin satsning på fladskærme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere