Fupkunst skaber mistillid til net-auktioner

Det skader tilliden til net-auktioner, at der jævnligt opstår sager om effekter, der ikke lever op til beskrivelserne, mener auktionshuset Bruun Rasmussen. Senest er der skabt tvivl om ægtheden af et Krøyer-maleri.

Net-auktioners troværdighed skades af gentagende tilfælde af fupkunst og andre effekter, der ved et nærmere eftersyn ikke lever op til de flotte ord i net-auktionernes beskrivelser.

Det mener kommunikationsdirektør Sebastian Hauge Lerche fra auktionshuset Bruun Rasmussen.

Han frygter, at de mere tvivlsomme tilfælde giver forbrugerne en opfattelse af, at man ikke kan stole på ægtheden alene fordi noget er købt på nettet.

Forskel på auktioner

- Det kedelige er, at folk generelt får en mistro til at købe antikviteter og andre effekter på net-auktioner. I princippet bør der ikke være et hak forskel på at købe via nettet eller ved en fysisk auktion, siger Sebastian Hauge Lerche.

Han mener, at svindel er særligt udbredt på steder som eBay, hvor privatpersoner sælger direkte til andre private uden auktionshusenes eksperter til at vurdere effekterne.

- Vi er stærkt kede af, hvis folk eksempelvis sætter lighedstegn mellem eBay og Bruun Rasmussens auktioner på nettet, siger Sebastian Hauge Lerche.

Hos auktionshuset Lauritz.com lægger kommunikationsdirektør Mette Rode også afstand til auktionssteder som eBay og Qxl.

- Lauritz.com adskiller sig ved sit afsæt i den traditionelle auktionsbranche. Vores rolle er ekspertformidleren mellem sælger og køber modsat de rene net-auktioner som eBay og Qxl, hvor køber vælger at entrere direkte med sælger uden sikkerhed for varekvalitet eller vareværdi, fastslår Mette Rode.

Svindel alle steder

De mere traditionelle auktionshuse som netop Lauritz.com med medarbejdere til at vurdere og beskrive effekterne, undgår imidlertid heller ikke sager om eksempelvis fupkunst.

I sidste uge blev Lauritz.com meldt til politiet af en kunstkender, der mener, at auktionshuset er ved at sælge et maleri, der ikke som angivet er malet af kunstneren P.S. Krøyer. Lauritz fastholder, at Krøyer står bag værket.

I efteråret trak Bruun Rasmussen et andet Krøyer-maleri tilbage, fordi husets eksperter efter en henvendelse udefra kom i tvivl om værkets ægthed.

Samme maleri var tidligere solgt på en net-auktion hos det mindre auktionshus Gauguin Auktioner.

Tvivlen skal frem

Ifølge Sebastian Hauge Lerche hos auktionshuset Bruun Rasmussen vil det stort set være umuligt helt at undgå den type fejl i en travl hverdag.

Han mener, at det derfor er vigtigt, at auktionshusene af hensyn til troværdigheden hurtigt behandler henvendelser om tvivl og i øvrigt gør opmærksom på, hvis der kan være tvivl om ægtheden.

- Nogle net-auktioner har en ide om, at en auktion kun går ud på at udbyde noget og få et hammerslag, siger Sebastian Hauge Lerche

- Hvis man ikke har en idé om, at der også følger nogle andre forpligtigelser med ved at være mægler, så falder troværdigheden og forbrugernes sikkerhed, siger han.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job