Tele2 varsler nye hosting-opkøb i Danmark

Hosting-virksomheden Uni2 varsler nye opkøb i Danmark efter moderselskabet Tele2's overtagelse af Tiscali for 154 millioner kroner sidste år. Den danske Uni2-chef spår hårde tider for mindre hosting-udbydere.

Tele2's hosting-selskab Uni2 er klar til at købe op for at vokse yderligere i Danmark.

Sådan lyder meldingen fra Daniel C. Elfort, der er administrerende direktør for Uni2 i Danmark og vicekoncernchef for hele Uni2-koncernen.

Tele2 købte sidste år Tiscali i Danmark, og webhosting-kunderne blev efterfølgende solgt fra til Uni2.

Det var i 2005 med til at øge Uni2's omsætning med 24 procent til 62 millioner kroner.

Flere ansatte

Samtidig blev antallet af ansatte i løbet af 2005 næsten fordoblet til knap 60.

- Vi er kommet til det punkt, hvor vi er nødt til at videreudvikle de produkter og funktioner, vi har, for at skabe endnu mere vækst i 2006. Det har været et vækstår på personalesiden for os, siger Daniel C. Elfort.

Uni2 var oprindelig en afdeling i Tele2, men blev i 2004 skilt ud som selvstændigt selskab.

Siden da er det gået voldsomt frem med at tilbyde webhosting og outsourcing af it-systemer til små- og mellemstore virksomheder.

Uni2 har i dag omkring 15.000 kunder, men arven fra Tele2 gør, at hovedparten er mindre webhosting-kunder.

Outsourcing af infrastruktur

Fremover skal der derfor satses på at skaffe kunder, som outsourcer hele deres it-infrastruktur til Uni2.

- Vi vil fortsat have fokus på mindre webhoteller, men vi vil øge fokus på det endnu større segment, hvor kunder som Sterling og Realtime har hele deres produktionsapparat liggende hos, fortæller Daniel C. Elfort.

Uni2 forventer en vækst på 30 procent i 2006, og det kan blive nødvendigt med opkøb for at nå dertil. Samtidig har mindre udbydere svært ved leve op til stigende krav om infrastruktur og sikkerhed.

- Vi bliver tit kontaktet af virksomheder, der gerne vil købes, fordi de ser en svær en fremtid. De vil hellere være en del af en virksomhed, der kan matche de store på kapaciteten i fremtiden, siger Daniel C. Elfort.

Hele Uni2's vækst i 2006 skal komme fra salget af mere komplicerede løsninger til større virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere