Markant skred mod strategiske investeringer

Danske virksomheder vil over de næste to år sætte kraftigt skub i de strategiske it-investeringer for at udvikle forretningen, forudser analysehuset IDC Nordic.

Fokus er flyttet. Frem for at it ses som et redskab til besparelser, opfattes teknologierne i stigende grad som drivkraft for udvikling og vækst. Brug it-investeringerne som pejlemærke for kreativitet og effektivitet, anbefaler Dansk IT.

Danske virksomheder vil over de næste to år sætte kraftigt skub i de strategiske it-investeringer for at udvikle forretningen, forudser analysehuset IDC Nordic.

Spådommen underbygges af et rundspørge fra organisationen Dansk IT. Her svarer et stort flertal – 62 procent – af it-cheferne, at det styrende princip for dem er effektiviseringer af virksomhedens kerneopgaver gennem øget brug af it. Ved en tilsvarende undersøgelse i 2004 dominerede besparelser dagsordenen.

– Vi er kommet i et fremadrettet gear nu. Fokus er ikke længere på reduktion af omkostningerne, men på det udviklende, og det er overordentligt positivt, at det går i den retning, siger Per Buchwaldt, der er formand for Dansk IT.

Konsekvensen af skiftet bliver kraftige ændringer i virksomhedernes investeringsfokus i 2006 og 2007. Det gælder især de mindre og mellemstore virksomheder, vurderer Per Andersen, administrerende direktør for IDC Nordic.

Højeste vækst

Dansk økonomi er i sin højeste vækst siden 1994. Det skyldes ikke mindst tidligere tiders it-investeringer, der giver bonus nu, mener Per Buchwaldt.

– Jeg håber, virksomhederne i højere grad vil begynde at udstille deres it-omkostninger, som de gør med deres investeringer i forskning og udvikling. At det bliver attraktivt at have et højt omkostningsniveau på it, så man får sig bevæget fra at betragte it som en udgift til at se det som en investering i fremtiden. Måske vil det endog blive bemærket, når virksomheder investerer for lidt i it og dermed risikerer at falde bag af dansen, siger Per Buchwaldt.

Bruger 350 millioner

Få virksomheder skilter med it-omkostninger og projekter; blandt dem forsikringskoncernen Topdanmark, som på sin investorrettede website løbende informerer grundigt om disse. Firmaet blotlægger it-budgettet på op mod 350 millioner kroner og fortæller, hvad pengene går til.

– På den måde tilkendegiver vi, at den satsning gør vi netop for at forbedre forretningen. Og man kan se, at vi ikke hører til dem, der skaber arbejdsløshed på it-området. Jeg har altid følt det underligt, at når man taler om it, så går det kun ud på at bruge så få kroner som overhovedet muligt. Det er jo ikke et mål i sig selv – målet er at få et afkast af investeringen, siger Niels Lillemose, it-direktør i Topdanmark.

Han fornemmer også et skred hen mod en øget erkendelse af, at it er et strategisk virkemiddel.

– For en virksomhed som Topdanmark gælder, at it er vores produktionsapparat, og så er det lettere at komme frem til den konklusion. Men i eksempelvis en VVS-virksomhed, hvor it måske bare er noget man bruger til at styre lageret med, tager det nok længere tid at få øje på fordelene ved smarte it-investeringer, siger han.

Læs mere i den trykte udgave af Computerworld fredag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere