Web-spil skal bremse unges dødskørsel

Spil på nettet skal få unge mennesker til at holde styr på både sele, fart og alkohol i en ny trafikkampagne. Interaktiv video træder dog speederen i bund for firmaet bag kampagnen.

Det er ikke smart at køre for hurtigt, uden sele eller påvirket af alkohol, og det budskab skal nu spilles ind i hovedet på unge danskere.

Rådet for Større Færdselssikkerhed står sammen med amterne bag kampagnen dropdet.nu, som efter succes i 2005 er blevet forlænget ind i det nye år med en større investering i interaktive videoer og web-spillet "Red hans røv".

Viden skal leges ind

Det er it-firmaet Verticportals, som står bag kampagnen og har udviklet spil og videoer i formatet Flash.

- Med spillet leger man på en uformel måde viden ind hos målgruppen i stedet for bare at gå ud og sige, at de ikke må drikke, når de kører bil, fortæller administrerende direktør Sebastian Jespersen.

Verticportals har specialiseret sig i Flash og interaktiv video, og det har været med til at sætte voldsomt skub i forretningen, hvor der nu er 18 ansatte.

- 2005 bliver et godt år for os, hvor vi har haft betydelig vækst i omsætning, antal kunder og nye medarbejdere. Vi regner med at vokse 60 procent og komme ud med et overskud, der ligger mellem en halv og hel million kroner, siger direktøren.

Firmaet beskæftiger også mellem tre og fem personer i Ukraine, hvor en del af programmeringen er outsourcet til.

Programmering i Ukraine

- Design og spidskompetencer i Flash ligger her, mens den rene programmering bliver sendt til Ukraine. For tiden går udviklingen af video i Flash meget hurtigt, og meget af vores vækst er kommet ved, at der er større mediekonvergens mellem fjernsyn og nettet, siger Sebastian Jespersen.

Blandt selskabets kunder er også Codan, Microsoft og Udenrigsministeriet.

Det seneste website til kampagnen for Rådet for Større Færdselssikkerhed vil blive promoveret gennem bannerannoncering, reklamefilm og plakater på tekniske skoler og uddannelsesinstitutioner.

Mellem 340 og 350 danskere blev dræbt i trafikken i 2005, og det er et historisk lavt tal. Senest har klippekortet været med til at sænke farten yderligere.

Unge mennesker er dog fortsat kraftigt overrepræsenterede i drabstallene.

Relevante link

Dropdet.nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.