Nordic Computer tynget hårdt af omstilling

Nordic Computer betaler dyre lærepenge i processen med at omstille forretningen fra salg af brugte mainframes til salg af nyt udstyr. For at gøre ondt værre brændte virksomhedens hovedlager nytårsaften.

Stigende lønninger og højere salgsomkostninger gør et alvorligt indhug i overskuddet for den nordjyske it-virksomhed Nordic Computer.

- Omkostninger til salg og løn stiger, selv om vi går frem i bruttofortjeneste. Vi har også ansat en del nye medarbejdere, der endnu ikke er kørt helt ind, fortæller Kristian Gustafson, økonomidirektør, Nordic Computer.

Overskud ned med to tredjedele

Bruttofortjenesten gik frem med et par millioner kroner i 2004/05, mens overskuddet før skat faldt med mere end to tredjedele fra 2,2 til 0,7 millioner kroner.

Nytårsaften brændte virksomhedens hovedlager i Aalborg, men økonomidirektøren forventer ikke, at det får nogen nævneværdig indflydelse på forretningen.

- Det gør selvfølgelig det hele mere besværligt, men vi har lejet nye lokaler og er i gang med at bygge et nyt beredskabslager op på ny, siger Kristian Gustafson.

Fra brugt til nyt

Nordic Computer startede som broker-virksomhed i 1979, men er de seneste år begyndt også at handle med nyt udstyr.

- I dag baserer vi omkring 40 procent af omsætningen på salg af nyt udstyr, mens vi for fire-fem år siden slet ikke solgte nyt, siger Kristian Gustafson.

Han forventer, at salg af nyt vil udgøre to tredjedele af omsætningen i løbet af nogle år.

Han medgiver, at det har kostet på bundlinien at vende forretningen til også at sælge nyt udstyr. Der har skullet ansættes flere og anderledes kvalificerede medarbejdere, og lønningerne er også steget.

Mange partnere

Nordic Computer har indgået partnerskaber med Sun Microsystems, HP, Lenovo, IBM, Cisco, Hitachi Data Systems, Lexmark, OKI, VMware og Veritas.

Konkurrenterne har hidtil primært været andre brokere, men i takt med, at salget skifter til nyt it-udstyr, skifter også konkurrenterne.

- I dag konkurrerer vi på slutbrugersiden med sådan nogle som Topnordic, siger Kristian Gustafson.

Han forventer et "væsentligt bedre resultat" i indeværende regnskabsår.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere