TDC stormer frem på hosting af it-systemer

Kunderne strømmer til TDC Hosting, der i 2005 øgede salget med 50 procent til 105 millioner kroner. Tendensen går fra webhosting til outsourcing af centrale it-systemer.

Danske virksomheders øgede outsourcing af forretningskritiske it-systemer og portalløsninger gav stor vækst hos TDC Hosting i 2005.

TDC-datterselskabet fik 35 nye, store kunder og omsætningen steg med 50 procent til omkring 105 millioner kroner.

Forretningen er i dag ligelig fordelt mellem traditionel webhosting og så hosting af forretningskritiske it-systemer, hvor den største vækst forventes i de kommende år.

Skaber ny rolle

Det sker i takt med, at outsourcing ifølge salgsdirektør Claus Bo Nielsen skaber en helt ny rolle for de danske it-chefer.

- En it-afdeling eller it-chef bliver mere forretningsorienteret ude i de virksomheder, der outsourcer. De kigger på, hvad der kan få forretningen til at gå bedre og hvordan it understøtter det i stedet for at stå op midt om natten for at udvide et tablespace på en database, siger han.

TDC Hosting har knap 70 medarbejdere og datacentre i Århus, København og Herlev.

Blandt de nye kunder i 2005 var Finansrådet, der skal have drevet den omstridte prisportal pengepriser.dk, og lysproducenten Martin Professional, der har outsourcet driften af sin centrale it-platform.

Det var med til at sikre et forventet overskud før skat på omkring 5,5 millioner kroner til TDC Hosting.

Ingen discount-ræs

Det kan lade sig gøre, fordi det professionelle marked ikke er præget af det samme discount-ræs som markedet for webhosting til private og små virksomheder, hvor det helst skal koste ni kroner om måneden.

- Selvfølgelig er der er en naturlig udvikling i, at priserne over en årrække vil dale, men jeg synes egentlig ikke, at der er et voldsomt prispres på de portaler, hvor der er krav om oppetid og sikkerhed. Man ved godt, at det koster noget, hvis man vil have drevet tingene ordentligt, siger Claus Bo Nielsen.

Han forventer, at fremgangen for TDC Hosting fortsætter i 2006, selvom væksten næppe når op på 50 procent igen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere