Ambassader investerer gigantbeløb i nyt netværk

Udenrigsministeriet har valgt MCI Denmark som leverandør af et nyt MPLS-netværk til omkring 120 ambassader og handelskontorer over hele verden. Netværket koster et trecifret millionbeløb.

Det bliver MCI Denmark, som over det næste år skal bygge et nyt, globalt netværk op til Udenrigsministeriets omkring 120 ambassader og handelskontorer over hele verden.

MCI har siden 2000 stået for at drive ambassadernes nuværende netværk, som er baseret på satellit-kommunikation, VSAT, og teknologien Frame Relay.

Fra 1. december 2006 tager Udenrigsministeriet et skridt op ad teknologistigen, når hele netværket fremover baseres på teknologien MPLS, der gør det muligt at prioritere netværkstrafik. I få tilfælde vil der blive brugt satellitkommunikation.

Ordren er en vigtig fjer i hatten for leverandøren MCI, det tidligere Worldcom.

- Udenrigsministeriet er et flagskib inden for området, og derfor betyder det meget, for vi vil gerne have, at virksomheder med mange internationale lokationer outsourcer deres WAN-del til os, siger Frank Enevoldsen, administrerende direktør for MCI Denmark.

Der er ikke tale om en forlængelse af aftalen mellem Udenrigsministeriet og MCI, men om et helt nyt EU-udbud, og MCI skal til at bygge et nyt netværk op.

I det nye netværk er der nemlig langt større krav til båndbredden, når netværket skal bruges til telefoni og videokonferencer.

Ifølge Computerworlds oplysninger har ordren en værdi på et trecifret millionbeløb.

MCI har tidligere været i stormvejr om det nuværende netværk, fordi ambassader med satellitforbindelse havde problemer med for lille kapacitet og forsvundne e-mails.

Omvendt vandt Udenrigsministeriet i 2004 Digitaliseringsprisen for den bedst sammenhængende it-infrastruktur i det offentlige.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra Lars Steen Nielsen, der er it-chef hos Udenrigsministeriet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere