Vandal bytter om på CBS og RUC i net-leksikon

En anonym person har i netleksikonet Wikipedia byttet rundt på beskrivelsen af Handelshøjskolen i København og RUC. Hærværk på den danske udgave af Wikipedia forekommer ofte.

Kommer de bedste erhvervsstuderende fra Roskilde Universitetscenter eller Handelshøjskolen i København?

Man kan komme godt i tvivl, hvis man bruger netleksikonet Wikipedia, som trods øget popularitet i den seneste tid er blevet udsat for voldsom kritik.

På Wikipedia kan alle brugere ændre i indholdet, og det har en anonym person udnyttet til den 20. december at ændre beskrivelserne af Handelshøjskolen i København (CBS) og Roskilde Universitetscenter (RUC) i den engelske udgave af netleksikonet.

Hos RUC er et afsnit om de mest efterspurgte erhvervsstuderende i Europa fjernet, mens et afsnit om de mest efterspurgte erhvervsstuderende i Danmark til gengæld er blevet tilføjet under konkurrenten CBS.

Troværdig?

Det kommer som en overraskelse for Universitetsdirektør Lars Kirdan fra Roskilde Universitetscenter.

- Vi lægger meget vægt på kommunikation på nettet, og alle vores kernebrugere er flittige netbrugere. Det er lidt en tosset sag, for det vil man nødigt have, siger han.

Lars Kirdan bruger selv Wikipedia som troværdig informationskilde, men har ikke overvejet, at også RUC omtales i den engelske udgave af Wikipedia.

- Senest har jeg søgt efter Lord Byron og noget om engelsk litterratur og poesi, og det er den rigtig god til - også fordi linksene er ret gode, siger universitetsdirektøren.

Dansk hærværk

Brugere kan anonymt ændre i oplysningerne på Wikipedia, og det er en af grundene til den massive kritik, Wikipedia har været udsat for.

Lavinen rullede, da det kom frem, at det i fire måneder havde været antydet, at en tidligere præsidentrådgiver var involveret i mordene på både Robert og John F. Kennedy.

Senere er er det kommet frem, at Wikipedias grundlægger og bagmand, Jimmy Wales, har rettet i sin egen biografi 18 gange og fremhævet sit eget arbejde med Wikipedia.

Anders Jakobsen er en af omkring 12 administratorer for den dansk-sprogede udgave af Wikipedia, og her er det ifølge ham ganske normalt med vandalisme.

- Jeg bruger en god del af min tid på at rydde op efter hærværk, som vi ser en del af specielt i skoletiden. Det er typisk, når en skoleklasse kommer i edb-rummet og finder frem til Wikipedia og finder ud af, at man kan skrive noget småvulgært i artiklerne, siger Anders Jakobsen.

Større end CNN

Den danske udgave af Wikipedia har omkring 36.000 artikler og anslået mellem 100.000 - 200.000 sidevisninger i døgnet, hvilket gør leksikonet til et af de større websites i Danmark.

På internationalt plan har Wikipedia flere besøgende end CNN.

Ifølge Anders Jakobsen ville tilfældet med CBS og RUC være fanget på den danske udgave.

Wikipedia har en politik om kun at levere neutral information, og derfor bør det slet ikke stå, at de studerende fra et bestemt universitet er meget eftertragtede.

- I Danmark ville vi helt klart fjerne teksten igen fra Copenhagen Business School. Men på den engelske Wikipedia, hvor der er omkring 700.000 artikler, er der nogle emner, som ikke så mange mennesker følger med i. I Danmark vil vi i langt de fleste tilfælde fange den slags kartoffelhypperi, siger han.

Relevante link

Ændringerne i teksten om Roskilde Universitetscenter

Ændringerne i teksten om Copenhagen Business School




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis