Danske systemudviklere lever længst

Mandlige kønsorganer og en lang it-uddannelse sikrer et langt liv, viser nye dødelighedstal fra Danmarks Statistik.

En længerevarende it-uddannelse efterfulgt af et lønmodtagerjob lader til at være opskriften på et sundt og langt liv.

I hvert fald hvis man læser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der har kigget på sammenhængen mellem dødelighed og erhverv i femårsperioden 1996-2000.

Mandlige edb-planlæggere, systemudviklere og selvstændige inden for edb-virksomhed har en markant – og i statistiske termer en signifikant – lavere dødelighed end andre mænd, fremgår det af tallene.

For kvinderne findes ikke den samme signifikans, men derfor bør man ikke ønske sig at være mand i it-branchen frem for kvinde, uddyber chefkonsulent Otto Andersen fra Danmarks Statistik. Tværtimod.

- Man skal nok helst være kvinde, for kvinders dødelighed er generelt lavere, siger Otto Andersen.

At it så skulle være sundere end for eksempel jura, kvantemekanik eller botanik, skal man heller ikke konkludere.

- Det er nok ikke så meget branchen i sig selv, der er afgørende, men mere hvor godt man tager imod de gode leveår, siger Otto Andersen.

Hvad han derimod godt vil konkludere er, at personer med længerevarende uddannelse også lever længere. Uddannelse fører angiveligt til en anderledes livsstil.

Han fortsætter i øvrigt med at luge ud i de hurtige konklusioner på baggrund af tallene.

Otto Andersen sår således tvivl om, hvor vidt man kan begrave påstanden om, at it-folks sundhed lider skade af et udbredt indtag af cola og burgere

- Det ved jeg ikke, om man kan. Det kan vise sig, at kulturen slår igennem i senere undersøgelser, siger Otto Andersen.

Selvom tallene således er rensede for en ujævn aldersfordeling, kan forholdsvis mange unge i it-branchen godt trække ned i dødeligheden og stille branchen i et lidt bedre lys end berettiget, oplyser Otto Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere