Elselskaber truer TV3 med sag om IP-tv

Flere jyske elselskaber truer med at melde tv-selskabet Viasat til Konkurrencestyrelsen, fordi de vil have lov til at sende TV3 og 3+ via bredbånd. Kunderne er nemlig vilde med kanalerne.

Elselskaberne blander sig nu også i kampen om at få lov til sende kanaler fra tv-selskabet Viasat via bredbåndsforbindelser, skriver dagbladet Børsen.

Flere jyske elselskaber truer i et brev til Viasat med at melde tv-selskabet til Konkurrencestyrelsen.

Indtil efteråret havde Energi Midt i Silkeborg en aftale med Viasat, om at sende selskabets programmer til de jyske kunder, men Viasat opsagde aftalen, og elselskaber har siden oktober forgæves forsøgt at få en ny aftale i stand.

- Vi vil allerhelst have en mindelig løsning. Men kommer vi ikke i realitetsforhandlinger, må vi nok betragte det som leveringsnægtelse. Og så går vi altså videre med det, siger Martin Romvig fra Energi Midt til Børsen.

Elselskabet Tre-For i Kolding er klar til at bakke Energi Midt op i en eventuel sag.

Danske elselskaber bruger milliarder af kroner på grave fiberkabler i jorden, og tv er et vigtigt salgsargument, når danskerne skal lokkes over på superbredbånd.

Både TDC og ComX har tidligere forgæves forsøgt at få lov til at sende TV3 og 3+ via internetprotokollen.

Kanalerne er ekstremt vigtige, når danskerne skal lokkes til at i fremtiden at skifte til IP-tv, fordi de sidder på fodboldtransmissionerne fra både Champions League og den hjemlige superliga.

Ifølge Energi Midt siger to tredjedele af kunderne, at Viasat er vigtig for dem, og kun 15 procent af de kunder er prisfølsomme.

En ekspert mener, at det vil være interessant at få spørgsmålet om rettighederne til at sende tv via IP besvaret af myndighederne.

- Det vil være utrolig spændende at få det her vurderet. Der er så mange ubesvarede spørgsmål, siger Søren Sandfeld Jakobsen, der er adjunkt ved Handelshøjskolen i København, til Børsen.

Energi Midt har tilbudt Viasat, at det kan få det direkte kundeforhold, men selv under denne betingelse er tv-selskabet ikke interesseret i at sende sine kanaler som IP-tv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere