Sonofon misser 3G-besparelse på 103 millioner

Mobilselskabet Sonofon var ene om at byde på den ledige 3G-licens og kunne derfor have fået den 103 millioner kroner billigere end de 533 millioner kroner, selskabet endte med at betale.

Lidt koldt vand i blodet hos direktionen i Sonofon og den norske ejer Telenor kunne have sparet mobilselskabet for 103 millioner kroner i kampen om den ledige, danske 3G-licens.

Sonofon har netop købt licensen for præcist 533 millioner kroner og 89 øre.

Men selskabet kunne reelt have fået den for mindsteprisen på 430 millioner kroner, da ingen andre selskaber deltog i auktionen.

Hos Sonofon nøjes administrerende direktør Henrik Clausen dog med at glæde sig over, at licensen er i hus.

- Det her er strategisk rigtigt, rigtigt vigtigt for Sonofon og Telenor i Danmark. 3G er en del af vores overordnede platformsstrategi i Danmark, så det har været afgørende vigtigt for os at få den licens i hus, så vi kan få arbejdsro og komme i gang med at rulle netværket ud, siger han.

Kunne have sparet 100 mio. kr.

Teleanalytiker Torben Rune erkender, at Sonofon kunne have sparet over 100 millioner kroner på licensen, men mener ikke, at mobilselskabet har båret sig forkert ad.

- Set i lyset af risikoen for at blive budt over af et andet selskab, er disponeringen nok rigtig. Sonofon ville have haft det ganske ubehageligt ved ikke at få en licens, hvis en anden konkurrent havde budt over. Sådan er vilkårene jo, når man laver det som en auktion, siger han.

Hos IT- og Telestyrelsen er man tilfreds med resultatet, selvom Sonofon var eneste byder.

- Vi er tilfredse med det resultat, der er kommet. Formålet med auktionen har jo været at få nyttiggjort de frekvenser, vi har fået tilbage, siger vicedirektør Finn Petersen.

Har betalt 25 procent

Sonofon har allerede betalt de første 25 procent af beløbet til IT- og Telestyrelsen og stillet bankgaranti for den resterende del af summen.

Selv om Sonofon-cheferne måske drømmer om at have lagt et bud på mindsteprisen på 430 millioner kroner, er de fortsat sluppet billigere end konkurrenterne. TDC, Telia og mobilselskabet 3 har hver betalt knap en milliard kroner for deres 3G-licens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel