Lovstrid koster bredbåndskunder dyrt

ADSL-kunder betaler frem til udgangen af 2006 op mod én milliard kroner for meget til TDC. Det mener konkurrenten Cybercity, hvis krav om et indgreb og afklaring bakkes op politisk.

Danske ADSL-kunder har betalt over 500 millioner kroner for meget til TDC i årene 2000-2004 – og overbetalingen vil inden udgangen af 2006 runde én milliard kroner.

Det mener Cybercity, der har regnet beløbet ud på baggrund af nye tal fra IT- og Telestyrelsen.

Selskabet kritiserede i denne uge IT- og Telestyrelsen og Videnskabsministeriet for at have været alt for langsomme til at få en løsning på problemet.

Indtil for nylig så det ellers ud til, at en sådan ændring ville komme med i den revision af teleloven, som Folketinget tager stilling til i dag, men Videnskabsministeret har taget løsningen ud af loven igen i sidste øjeblik.

Stærkt kritisabelt

Socialdemokratiets it-ordfører Magnus Heunicke mener, at det er stærkt kritisabelt, at dobbeltdæknings-problematikken ikke er medtaget i lovforslaget, fordi en løsning på problemet dermed forsinkes.

– Vi skylder forbrugerne en løsning på det her nu. Forbrugerne har betalt for meget til TDC i lang tid, og jeg kan godt forstå, at de finder det mystisk, at de er tvunget til at blive ved med at betale overpris for deres bredbåndsinternet, siger han.

Den påståede overbetaling sker, fordi IT- og Telestyrelsen regulerer den pris, TDC’s konkurrenter betaler, når de lejer sig ind på TDC’s kobbernetværk for at levere bredbånd via såkaldte delt rå kobber-forbindelser.

Her har IT- og Telestyrelsen, ifølge Cybercity, regnet forkert i forhold til TDC's relle udgifter og sat prisen for højt. Så højt, at de danske internetkunder i årevis har betalt overpriser.

– Der er gået alt for lang tid, uden at man har fundet en løsning. Man har kendt til problemet i et halvt år, og det er en velkendt problematik, så vi havde forventet, at myndighederne var klar med et indgreb nu, siger Jesper Hansen, der er udviklingsdirektør i Cybercity.

Ingen syltekrukke

Hos Videnskabsministeriet mener kontorchef Sune Rahn, at myndighederne har gjort, hvad de kunne for at få en løsning i hus hurtigst muligt.

– Sagen er ikke havnet i en syltekrukke, siger han.

Løsningen er udeblevet på grund af en strid mellem styrelsen og branchen, og Magnus Heunicke er utilfreds med, at hårdknuden forsinker et lovindgreb.

– Det har hele tiden været tanken, at vi kunne vedtage noget nu, der satte en stopper for ekstrabetalingen. Men nu er det hele blevet forsinket, siger han og fremhæver, at dobbeltdækningen, og dermed ekstrabetalingen til TDC, allerede blev konstateret af IT- og Telestyrelsen i sommer.

Henning Sørensen, der er afdelingschef i TDC’s regulatoriske afdeling, mener ikke, at der er nogen dobbeltdækning på delt rå kobber.

– De tal for dobbeltdækningen, som Cybercity fremlægger, er grebet ud af luften, og dem kan vi ikke genkende. Det er underligt at fremføre kritikken, når Cybercity selv har afvist ministeriets løsningsforslag og dermed medvirket til, at det er taget ud af lovforslaget, siger han.

Hos IT- og Telestyrelsen afviser kontorchef Jakob Willer, at embedsmændene har smølet med at få bredbåndsindgrebet gennemført.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere