Memory Card-anklageskrift fylder 10 sider

Anklageskriftet mod Memory Card Technology-stifter John Trolle Rasmussen og selskabets økonomidirektør Henrik Sørensen fylder 10 sider og spænder fra at snyde bankerne til svindel med båd-, aktie- og hussalg.

Anklagerne står i kø i det 10 sider lange anklageskrift som Statsadvokaten for særlig Økonomisk Kriminalitet, SØK, har offentliggjort i sagen mod to tidligere topchefer i RAM-producenten Memory Card Technology (MCT).

De to MCT-topchefer, der er anklaget for en vifte af økonomiske forbrydelser, er Henrik Sørensen og John Rasmussen, der har smidt mellemnavnet Trolle.

John Rasmussen var stifter og administrerende direktør for MCT, mens Henrik Sørensen var økonomidirektør.

Var Europas største

Memory Card Technology (MCT), der på et tidspunkt i 90'erne var Europas største RAM-producent, kuldsejlede i begyndelsen af 2001 med et underskud på 624 millioner kroner.

Ud over det massive tab på driften viste det sig, at også egenkapitalen var i minus med 511 millioner kroner.

Fra juni 1997 og frem til MCT gik i betalingsstandsning i januar 2001 handler statsadvokatens anklager om, at MCT uretmæssigt fik sine banker til at hæve firmaets kreditloft til i alt 820 millioner kroner, som blev grundigt udnyttet.

Metoden var at "foretage uberettigede opskrivninger af varelageret og omsætningen samt ved at angive fiktive tilgodehavender."

En gratis båd

John Rasmussen er også anklaget for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed på grund af den måde hans båd skiftede ejer på.

Båden til en værdi af "ikke under 4,7 millioner kroner" skulle indgå i boet, efter at John Rasmussen blev erklæret personligt konkurs i august 2001.

Båden blev unddraget boet ved, at John Rasmussen konstruerede en aftale, der blev tilbagedateret til september 2000. Ifølge aftalen overdrog Rasmussen
vederlagsfrit båden til den unavngivne N.N., der også er tiltalt i sagen.

I øvrigt fik Rasmussen aldrig betalt moms af båden, der blev hentet i udlandet, så anklageskriftet indeholder også en anklage om momssvig for 1,2 millioner.

Solgte aktier og hus

Rasmussen overdrog også 13.000 Danionics-aktier til N.N., som rettelig skulle være endt i konkursboet J.T. Holding, der var MCT's moderselskab. John Rasmussen og N.N solgte aktierne og scorede salgsprisen på 2,8 millioner kroner.

De to er anklaget for en gang skyldnersvig mere ved at sælge en ejendom i Århus for godt 207.000 kroner. Penge, der ligeledes skulle være gået til fordringshaverne i boet.

Endelig har den tidligere RAM-konge i flere omgange overført godt syv millioner kroner til konti tilhørende en unavngiven XX. Også disse penge burde kreditorerne i boet have haft.

Statsadvokat Henning Thiesen holder i anklageskriftet en dør åben for at frakende Rasmussen og Sørensen retten til at være stifter af eller direktør eller medlem i bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, en forening, som kræver særlig godkendelse, eller i en fond.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer