Dansk musikplatform vil satse globalt

Kunstnersammenslutningen DKUA skifter navn til DiGiDi og vil blandt andet støtte udviklingsarbejde ved at gøre afrikanere til medejere af deres egen digitale distributionsplatform.

De Kreatives Uafhængige Andelsselskab (DKUA), som stiller en digital distributionsplatform til rådighed for alle sine kunstner-medejere, skifter navn til DiGiDi.

DiGiDi har en lang række kunstnere, fra rapperen Al Agami over billedkunstner og sanger Lars H.U.G. og jazzmusiker Jan Glæsel, til mindre kendte navne blandt medejerne.

Navneskiftet sker for at give sammenslutningen et mere internationalt klingende navn og på baggrund af, at der er stigende international interesse i at deltage i DiGiDi, forklarer talsmand Henrik Leschly.

- Vi får en masse henvendelser fra blandt andet Sverige og Finland og selv Australien – der er en masse folk, som gerne vil have adgang til nye markeder, siger han.

Samtidig har DiGiDi planer om at bruge sin musikdistributionsplatform til udviklingshjælp med bistandskroner i baglommen.

Henrik Leschly har været på besøg i Gambia og undersøger nu muligheden for at oprette et kontor med hjælp fra udviklingsorganisationen Danida – enten i Gambia eller Ghana, begge lande, som Danida har eksportprojekter i.

- Det vil være nødvendigt at oprette et kontor som gambianerne selv kunne komme i, hvor de kan leje udstyr og indspille deres musik. Der er kun få netforbindelser, men distributionen kan jo også klares ved at sende en cd til Danmark, siger Henrik Leschly.

Hjælp til selvhjælp

Han ser en ide i, at man hjælper blandt andre afrikanere til at udvikle digitale produkter som kan distribueres billigt eller gratis, men hvor salget af et enkelt musiknummer i danske priser vil kunne indbringe det, der svarer til en gambiansk dagsløn.

Han er ikke nervøs for, at en tilstrømning af mange nye udenlandske aktører vil kunne give problemer med at opretholde forståelsen for andelstankegangen, som han selv betegner som ”meget dansk”.

- Vi tror på, at ideen holder til at blive bredt ud. Det gode er jo, at jo mere folk tænker på sig selv ved at forsøge at sælge deres produkter via andelsselskabet, jo mere gavner det også selskabet – det personlige mål er inden for organisationens mål, siger han.

DiGiDi har 312 tilsluttede kunstnere i skrivende stund.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.