Hvad ønsker du dig til jul, Tom Togsverd?

Universiteter, der er propfyldte med it-studerende. En strategi for Danmarks fremtid, hvor it er livsnerven. Og så et par bløde pakker. Tom Togsverd, direktør for branchefællesskabet ITEK, afslører sine juleønsker.

- Hvad ønsker du dig professionelt i 2006 for branchen?

At regeringen og Globaliseringsrådet ser vores erhverv som en vigtig bidragyder til den innovation og udvikling i hele samfundet, der er brug for.

At IKT (informations- og kommunikations-teknologi, red.) ses som en vigtig medicin, en livsnerve i den strategi, der skal lægges. Det er mit hovedønnske, at man ser den vision.

Men skal den vision leves ud, skal der også gøres noget ved fødekæden.

Det handler om, at forskningsmiljøerne på området skal styrkes og at vi skal have meget bedre universitetsuddannelser, der kan tiltrække nogle studerende, især flere kvinder.

DIKU skal gøres mere attraktivt, det er stadig en velbevaret hemmelighed.

Og så har vi et stort ønske om, at IT-Universitetet kan starte på at uddanne bachelorer. Ikke den elite-bachelor, Mads Tofte har foreslået.

Vi vil hellere have en generel, bred bachelor med mange hoveder – selvfølgelig af god kvalitet – men hellere det end de 20-30 elite-soldater, han ville uddanne.

- Hvad ønsker du dig professionelt i 2006 for din virksomhed?

Vores ambition er, at vi skal gøre det godt for vores medlemmer. Et af de indsatsområder, vi gør rigtig meget ved, er at bidrage til brobygning og få andre sektorer til at bruge IKT.

For at nævne en af de mere traditionelle DI-foreninger, så kører vi for eksempel et projekt, der hedder Intelligent Jern med fantastiske resultater.

Vi har samlet haft fat i 25 virksomheder i år og skal have fat i 25 igen næste år, hvor vi kører et innovationstjek.

Mit håb for ITEK-sekretariatet i det kommende år er, at vi vil få endnu flere af den slags brobygningsprojekter, hvor vi med vores egne bare hænder og negle er med ude i den sjove og udfordrende virkelighed og er med til at flytte nogle ting og får vores teknologier bredt ud på så mange forskellige sektorer som muligt. Det er en vigtig ambition.

- Hvad er dine private ønsker for et stykke teknologi under juletræet i år?

- Tjah. Vi har lige købt fladskærms-tv derhjemme, og jeg bliver godt velpolstret herinde med de gadgets, jeg har brug for.

Så i privatlivet ønsker jeg mig mere tid til at spille på flyglet derhjemme (griner). Og så de bløde pakker. Det er nok det, jeg ønsker mig mest.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis