Dansk Kirk-direktør tjener 136 mio. på frasalg

55-årige Peter Skov scorer personligt 136 millioner kroner på, at Horsens-firmaet Kirk Telecom nu sælges til amerikanske SpectraLink. Han stopper dog som direktør - og bliver i stedet rådgiver for amerikanerne.

Det er med blandede følelser, at administrerende direktør Peter Skov nu skal overlade den succesrige jyske teleproducent Kirk Telecom til børsnoterede amerikanske SpectraLink.

På den ene side tjener han som storaktionær 35 procent af købssummen på 388 millioner kroner. På den anden siden stopper han som administrerende direktør, fordi den amerikanske køber ikke vil have ham.

Fra 4. januar, når handlen er gennemført, vil Peter Skov i stedet være ansat som rådgiver for amerikanske SpectraLink, mens den hidtidige salgs- og marketingdirektør, Ole Lysgård Madsen, bliver ny administrerende direktør for Kirk Telecom.

- Jeg føler mig ikke fyret. Jeg føler, at amerikanerne har en opfattelse af, at der er konflikt mellem at være sælger og være direktør for et selskab, siger Peter Skov.

Dansk Kapitalanlæg ejer 45 procent af Kirk Telecom, som udvikler og producerer trådløse telefoner til erhvervslivet.

To andre ledende medarbejdere ejer de sidste 20 procent af selskabet og står dermed til at score knap 39 millioner kroner hver.

Peter Skov har stået i spidsen for Kirk Telecom siden 1991, men glæder sig nu mest over, at selskabet har fundet en partner, der har en stærk position i Nordamerika og supplerer den danske it-virksomhed på teknologisiden.

Kirk Telecom har valgt at fokusere på den trådløse standard DECT, mens SpectraLink har specialiseret sig inden for telefoni via trådløse lokalnet, også kaldet Wi-Fi.

Horsens-virksomheden har 174 ansatte, mens SpectraLink - der er noteret på den amerikanske teknologibørs Nasdaq - har 395 ansatte.

Tilsammen bliver de to selskaber en dominerende kraft på det internationale marked for trådløse telefonsystemer til erhvervslivet.

Peter Skov er så småt ved at affinde sig med, at det bliver med ham på sidelinjen i sin rolle som rådgiver for den amerikanske topchef, John Elms.

- Det tog mig lidt tid at acceptere, men jeg kan godt se fornuften i det. Ordningen giver den fordel, at han bare kan lade være med at lytte til mig, hvis det går skævt, siger Peter Skov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel