TDC vil scanne mobilnettet for virus

Efter virus hos en mobilkunde vil TDC Mobil fremover både scanne mobilnettet og kundernes mobiltelefoner for virus. Brugerne skal vænnes til virus på mobiltelefonen.

TDC Mobil forhandler for tiden med flere firmaer om indkøb af software, der i fremtiden gør det muligt at scanne både mobilnettet og kundernes mobiltelefoner for virus.

Det sker, efter TDC i oktober gik ud med en bred advarsel til de danske mobilbrugere, da en kunde havde konstateret virussen Commwarrior på sin mobiltelefon.

Epidemi kom ikke

Selv om virussen havde sendt sig selv videre som MMS til 40 af kundens kontaktpersoner, blev det ikke til den frygtede epidemi.

Alligevel vil TDC Mobil fortsætte med at gøre brugerne opmærksomme på risikoen for at få virus på mobiltelefonen.

- Vi er begyndt at informere alle brugere af smartphones om, at vi er på vej hen i en situation, der kommer til at minde om det faste internet. Brugeren har et ansvar, vi har et ansvar, udbyderne og producenterne har et ansvar. Det er en proces, vi har taget hul på, siger sikkerhedschef Jørgen Bo Madsen.

Han understreger, at den enkelte bruger skal sige ja til tre menuprompt for at blive ramt af Commwarrior, så en smule opmærksomhed fra brugerens side kan altså være nok til at undgå at blive ramt.

Alligevel vil TDC ændre systemerne, så eventuelle virus i fremtiden bliver opfanget og aldrig når frem til brugernes opmærksomhed.

To type aftaler på vej

- Vi er i gang med at indgå aftaler på to fronter. Vi vil både scanne i nettet og scanne i telefonen. Kunden skal selv gøre det i telefonen, for vi kan ikke løse de situationer, hvor det typisk er Bluetooth- eller hukommelses-chips, der kommunikerer, fortæller Jørgen Bo Madsen.

Emnet er specielt ømtåleligt for TDC, fordi selskabet med lanceringen af 3G i højere grad vil have kunderne til at bruge deres mobiltelefon som en adgangsvej til internettet. Mange brugere kan blive skræmt væk, hvis de pludseligt risikerer at ødelægge mobiltelefonen med en virus.

TDC arbejder samtidig på at gøre virusbekæmpelsen så smertefri for brugerne som muligt ved eksempelvis at præinstallere antivirus på nye mobiltelefoner.

- Hvis det her skal foregå effektivt, så skal det være præinstalleret med kundeservice og support. Der skal også være et sted at henvende sig, hvis noget går galt, og helst skal det være fuldstændigt usynligt, siger Jørgen Bo Madsen.

I kontakt med flere firmaer

TDC har været i kontakt med flere firmaer, der tilbyder antivirus til mobiltelefoner. Blandt dem må antages at være danske Bullguard, der satser hårdt på at skabe sig en niche inden for mobiltelefoner.

Ifølge Jørgen Bo Madsen har mange sikkerhedsfirmaer lugtet guld i mobilmarkedet.

- Det er et meget sultent marked. Leverandørerne af antivirusløsninger er godt klar over, at der er mange, mange mobiltelefoner, så der er også potentiale for at tjene mange penge. Det kan vi godt mærke, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel