Chipmarkedet slår dotcom-rekord

Chipmarkedet har vokset sig ud af års nedtur og slået omsætningsrekord. Men markedet vil være præget af større udsving, fordi private forbrugere svinger taktstokken i efterspørgselen.

Omsætningen på chipmarkedet står til at vokse næsten syv procent til 1,48 billioner kroner (235 milliarder dollar) i indeværende år. Dermed overstiges det hidtidige rekordår 2000, hvor omsætningen nåede 1,41 billioner.

Tallene kommer fra analysevirksomheden Gartner Group, som udnævner Intel til fortsat markedsleder med 14 procent af det verdensomspændende halvledermarked. Den næste på listen, Samsung, sidder kun på lidt mere end halvdelen.

Til gengæld har Samsung krammet på delmarkeder inden for DRAM, SRAM og NAND-flashhukommelse.

Intel står også for den største vækstrate i året med 14,3 procent, mens man skal ned til nummer ni på listen for at se en virkelig højdespringer.

Langstidsaftale om iPod

Sydkoreanske Hynix Semiconductor, som er vokset med 23 procent i årets løb, er ny på top 10 og kan blandt andet takke en langtidsaftale med Apple om levering af flash-hukommelse til selskabets iPod-musikafspillere. Selskabets omsætning forventes at blive 600-doblet i forhold til sidste år og lande på 9,5 milliarder kroner.

Til gengæld noterer Gartner Group, at Philips Semiconductor er blevet presset ud af Top 10 for første gang i fem år. Det skyldes, at Philips traditionelt holder sig fra de mest udsvingsprægede dele af hukommelsesmarkedet, påpeger analytiker Andrew Norwood.

Han maner til forsigtighed trods de gode takter i markedet. Efterspørgslen på forskellige produkttyper vil nemlig kunne variere stærkt med kort varsel.

-Halvlederproducenter bliver nødt til at følge deres slutkunders resultater mere og mere nøje, i takt med at en stor del af sektoren bliver bundet tæt til forbrugernes indkøbsmønstre, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel