It-direktører skærper fokus på innovation

Et voksende behov for på én gang at skære omkostninger og skabe konkurrencefordele betyder, at it-støttet innovation bevæger sig stadig højere op på it-direktørernes dagsorden.

Innovation er i højsædet i det amerikanske CIO Magazines årlige undersøgelse, State of the CIO, der tager udgangspunkt i CIO'ens hverdag. Den tager afsæt i resultaterne af undersøgelsen i 2004, som tegnede en ny virkelighed, hvor krav om besparelser blev ledsaget af krav om at bruge it til at styrke virksomhedens konkurrenceevne.

Fremsynede CIO'er har indset, at it-understøttet innovation er vejen ud af klemmen. Selv om spektakulær innovation, af den slags som ændrer hele dynamikken i en industri, får mest opmærksomhed, tæller også innovation i bredeste forstand: alle forbedringer som giver en forretningsmæssig fordel.

– Konkurrencen er skærpet så kraftigt, at enhver virksomhed erkender, at stilstand ikke duer. Der hersker konstant forandring, og hele tiden kræves innovation, siger Thomas Gerrity, professor i ledelse ved Wharton School.
Per Buchwaldt, formand for Dansk IT og senior manager i Deloitte Business Consulting, mener, danske it-direktører generelt er meget innovative. De får bare ikke rigtigt lov til at være det.

- Jeg tror, it indtager en alt for beskeden plads i dag i mange danske virksomheder. Det baserer sig på en manglende innovativ kultur i den øverste ledelse og en tilbøjelighed til at opfatte it som noget, der sidder på bagsmækken, når andre mennesker har tænkt innovativt, siger Per Buchwaldt.

For mange it-chefer finder sig i at være skubbet ned i kælderen uden taletid, mener han, og det skal der laves om på. Men ændringerne skal komme fra it-cheferne selv.

- Man skal støje lidt. En CIO kan jo starte med at nedfælde sine innovative tanker, arbejde med dem, og fremlægge noget til resten af ledelsen som er gennemarbejdet. Hvis man på den måde viser, at man kan bidrage til innovation, får man også taletid, mener Per Buchwaldt.

Og så er it innovation, ligesom andre former for forretningsudvikling, også et spørgsmål om tid og penge, siger han.

Men det er ikke kun forretningsudvikling, der kræver innovation. Også nedskæringer kræver et innovativt tankesæt, fordi de forårsager forandringer i forretningsprocesserne.

I lyset af at presset for hele tiden at være i bevægelse er så stort, er det sammenhængen, man arbejder i, der definerer vejen til succes. Og der er stor forskel fra virksomhed til virksomhed.

CIO Magazine konkluderer på baggrund af sin undersøgelse, at ligegyldigt hvor stort it-budgettet er, og ligegyldigt hvor stor en pris chefen sætter på strategiske visioner, så kræver det stadig 'hands on' at være CIO. Selv dem, der belønnes for at tænke stort, er nødt til at smøge ærmerne op og tage fat om de praktiske problemer.

Michael Earl, professor i informationsstyring ved Oxford University, siger, at virksomhedens prioritering af it sædvanligvis svinger fra en position, hvor CIO'en har ansvar for at levere systemer, til at han eller hun engagerer sig i forretningsstrategi og innovation.

– Fornuftige CIO'er søger at holde balancen og levere en ordentlig præstation både i systemleverancerne og på strategi- og innovationssiden. Når erhvervsklimaet forandrer sig, så der efterspørges strategi og innovation, ender man med at bruge halvdelen af sin tid på det. Men man kan ikke ignorere de taktiske detaljer, siger Michael Earl.

State of the CIO undersøgelsen er suppleret af et rundspørge om formålet med innovation og CIO'ens ansvar for det. Lidt over halvdelen af 83 CIO'er, som svarede, tilkendegiver, at andelen af innovative forretningsinitiativer, som udspringer af it-afdelingen, er steget over de seneste to år.

Derudover siger 65 procent, at de anser det for at være en vigtig del af jobbet at komme med ideer til it-baseret forretningsinnovation. Og det at muliggøre forretningsinnovation ses som en vigtigere del af CIO'en og it-afdelingens rolle end for 18 måneder siden, hvor omkostningsreduktion overskyggede alt andet.

For et overvældende flertal af de deltagende CIO'er, er det at reducere omkostningerne og øge produktiviteten det primære formål med innovation; derefter kommer forbedring af kundetilfredshed og mere generelt skabe eller befordre konkurrencefordele.

Naturligvis springer ideer om it-baseret innovation ikke fuldbårne ud af hovedet på CIO'erne. Af besvarelserne fremgår det, at interaktion med andre i ledelsen eller forretningsenhederne er den primære katalysator for it-afdelingens mest succesfulde innovative ideer.

– CIO'er er nødt til at samarbejde; de kan ikke gennemføre forandringer alene. Det kræver gode samarbejdsevner og et bredt kendskab til forretningen, siger Thomas Gerrity fra Wharton School.

Per Buchwaldt er enig:
- Hvis man som it-chef ikke møder forretningen, får man heller ikke lejlighed til at gøre sig klog. Og så kommer man ingen vegne, siger han.

Læs mere i den trykte udgave af Computerworld CIO




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer