Digital Taskforce overlever med nye chefer

Den Digitale Taskforce bliver gjort permanent og forankret i Finansministeriet. En af de to nye chefer bliver tidligere chef for FESD-projektet, Lars Frelle-Petersen, der afløser Thomas Nielsen.

Digitalisering bliver en integreret del af regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor.

Det er konsekvensen af, at Den Digitale Taskforce nu skifter ham fra tidsbegrænset projekt til fast institution i Finansminsteriet.

Her er en større administrativ omlægning for at få Taskforcen ind netop faldet på plads.

Tre enheder fusionerer

Tre enheder fusionerer ved årsskiftet til ét stort moderniseringscenter: Finansministeriets administrationspolitiske kontor, kontoret for regelforenkling og Den Digitale Taskforce.

En gammel kending afløser Thomas Nielsen som chef for taskforce-delen i det nye Administrationspolitisk Center.

Det er Lars Frelle-Petersen, der i 2001 blev udlånt fra Finansministeriet til taskforcen.

Han er tilbage efter en tid som leder af det fællesoffentlige FESD-projekt og efter siden 1. april at have arbejdet som kontorchef i Videnskabsministeriets it-politiske kontor.

Han bliver en af to chefer i centret, der bemandes med 20-25 medarbejdere.

– Digitaliseringen skal bringes tættere på moderniseringsbestræbelserne og smeltes sammen med administrationspolitikken. Udviklingen af administration og ledelse skal understøttes af it, siger Lars Frelle-Petersen.

Han peger på, at man også internationalt begynder at se administrationspolitik og digitalisering som to sider af samme sag.

Og at OECD en nylige rapport om Danmark anbefaler noget tilsvarende.

Den store nød, der skal knækkes, er – stadig – det tværoffentlige element.

Både Lars Frelle-Petersen og medlemmer af bestyrelsen for Den Digitale Taskforce peger på, at tiden er kommet til at tage fat på de vanskelige opgaver – herunder at man fra centralt hold lægger arm med institutionerne for at presse mere effektiv og bedreservice igennem.

– Udfordringen nu ligger i at gå ind på de svære områder, hvor man ikke er så langt med digitaliseringen. Den største opgave bliver at gøre op med silotænkningen i den offentlige sektor – at få institutionerne til at slippe grebet og anvende it mere effektivt, siger Lars Frelle-Petersen.

Indflydelse styrket

Placeringen i det magtfulde Finansministerium styrker Den Digitale Taskforces indflydelse.

Mange virkemidler kan bringes i spil for at sikre moderniseringen. Alt fra lovgivning til henstillinger, kammeratlige samtaler og administrative beslutninger.

I KL siger direktør Peter Gorm Hansen, at Projekt Digital Forvaltning har bevist, at det ikke bare er en døgnflue, man kan nedlægge igen.

– Digitalisering bliver en kerneaktivitet for den nye offentlige sektor – både under og efter strukturreformen. Frem for at være et støtteværktøj bliver it en integreret del af workflowet. Der er brug for at sikre dialogen med omverdenen – herunder at imødekomme leverandørernes behov og sikre, at udbyderne ikke får sig klodset op på forældede standarder, siger Peter Gorm Hansen.

Også Lars Frelle-Petersen fremhæver, at man i lyset
af strukturreformen skal finde endnu bedre måder at arbejde sammen på.

– Der er meget i spil og meget, man skal se på med nye øjne i den offentlige sektor. Det gælder sundhedsområdet, domstole, politi, miljø, socialområdet og hele undervisningsområdet, eksemplificerer han.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld. Læs mere på www.computerworld.dk/egov




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere