Gartner med seks bud på fremtiden

Analysevirksomheden Gartner har kigget dybt i deres egne rapporter og fundet seks afgørende tendenser, der vil forandre it-industrien.

Gartner har netop offentliggjort deres årlige liste om væsentlige forskydninger i den globale it-industri for årene der kommer. De seks forudsigelser er en del af Gartners mere komplekse analyse af fremtidige teknologier, der udkommer senere på året.

Slut med firmabetalt bærbar

Gartner forudser blandt andet, at i 2008 vil 10 procent af virksomhederne forvente, at medarbejderne selv køber deres bærbare computere. Bærbare bruges i vid udstrækning netop til private ting som opbevaring af musik og billeder. Gartner forventer dog, at virksomhederne vil bidrage til den arbejdsmæssige brug af den bærbare på samme måde, som man i dag får kilometerpenge.

Dropper den faste telefon

I 2010 vil 30 procent af de amerikanske hjem have skippet fastnettelefonen og udelukkende bruge mobilen eller internetbaseret telefoni. Trådløs vil tage helt over og af alle nye teleforbindelser vil 99 procent være mobile.

Faldende jobmarked

Jobmarkedet for it-specialister vil falde med 40 procent i 2010, og Gartner spår, at morgensdagens efterspurgte it-specialist vil være dem, der forstår og kan navigere mellem forretningsrutiner og indkøbsmønstre i bestemte markeder og på tværs af markeder.

Øget outsourcing

Outsourcingvirksomheder, der overtager forretningsfunktioner (BPO) fra forsikringsselskaber vil i 2008 alene i USA omsætte 70 milliarder kroner.

Gartner forudser desuden, at BPO-selskaber selv vil være i stand til at skabe ny forretning inden for den finansielle sektor og således kunne stå for en procent af de samlede policeindtægter i verden.

Software vil redde liv

En øget vækst på 50 procent i sundhedssoftware vil gøre lægerne i stand til at halvere antallet af undgåelige dødsfald i 2013.

Gartner ser det største behov i udvikling af software til de praktiserende læger, da det er her sygdommene første gang opdages.

Myndighedskrav i fokus

Fra 2008 vil virksomhederne mindske deres lyst til at udforske nye teknologier og vil i stedet rette fokus mod at overholde krav fra myndighederne.

Gartner forudser, at denne tendens vil fortsætte forbi 2010, hvor væksten i investeringer i overholdelse af regelkrav vil være dobbelt så store som investeringerne i it.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel