Kapitalfonde: TDC kan børsnoteres inden syv år

Fem internationale kapitalfonde har ikke engang købt TDC, før de er begyndt at snakke om at sælge selskabet igen. Mest sandsynligt er en ny børsnotering inden for tre til syv år.

Der bliver ikke tale om noget langvarigt ægteskab mellem TDC og de fem kapitalfonde, der i dag officielt friede til aktionærerne i den danske telekoncern med et samlet købstilbud på 76 milliarder kroner.

Derimod har kapitalfondene allerede overvejet den skilsmisse, der er uundgåelig, når de i løbet af nogle år skal hente deres investering i TDC hjem - efter planen med en milliardgevinst oven på.

Tre til syv år

Kapitalfonde har typisk en investeringshorisont på tre til syv år, og det blev bekræftet på fredagens pressemøde, da personerne bag kapitalfondene blev spurgt om, hvornår de ville skille sig af med TDC igen.

- Det er svært at sige lige nu, men inden for tre til syv år. Men det er for tidligt at sige nu, sagde Richard Wilson fra kapitalfonden Apax Partners.

Walid Kamhawi fra kapitalfonden Blackstone tilføjede, at salget vil ske til enten andre store teleselskaber eller mere sandsynligt gennem en ny børsnotering af TDC.

Dagens pressemøde var præget af et meget stort presseopbud, og pressefotograferne stod i kø for endeligt at sætte ansigter på de kapitalfonde, der i de seneste måneder kun har eksisteret som rygter i primært aviserne The Wall Street Journal og Financial Times.

Vil belåne TDC hårdt

Foran mængden bekræftede kapitalfondene, at de vil belåne TDC hårdt som en del af forsøget på at tjene penge på investeringen.

TDC's bestyrelsesformand, Thorleif Krarup, har sammen med næstformand Niels Heering fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard stået for forhandlingerne med konsortiet af kapitalfonde.

Thorleif Krarup afviste på pressemødet, at TDC selv kunne have lånt penge og dermed bruge samme strategi som kapitalfondene.

Ifølge ham har TDC simpelthen ikke haft samme mulighed for at øge gælden som børsnoteret selskab.

Gældsat i forvejen

- Man skal huske på, at vi kommer fra en situation, hvor nogen syntes, at TDC havde påtaget sig en vældig stor gældsbyrde med købet af Sunrise, sagde han.

Ifølge Thorleif Krarup har TDC været nødt til at ligge inde meget kapital for at få en fornuftig kreditvurdering som børsnoteret selskab og samtidig kunne fastholde en høj udbyttepolitik.

Enten fredag eller mandag offentliggøres det fulde tilbudsdokument fra kapitalfondene samt en redegørelse fra TDC's bestyrelse.

I bilagene til de dokumenter lover Thorleif Krarup, at offentligheden vil få et usædvanligt indblik i processen bag forhandlingerne om salget af TDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel