Utilfredse webhotel-kunder er ilde stedt

Webhotel-kunder, der er blevet bundet ulovligt, kan ikke gøre meget andet end at klage, håbe og råbe op. Computerworld bringer nogle gode råd til at undgå ballade med webhoteller.

Private kunder, der er blevet fanget i et webhotels ulovlige bindingsperiode og fået lov at betale for et ekstra års webhotelleje, skal ikke sætte næsen op efter at få pengene tilbage.

Forbrugerklagenævnet kan tage en sag op, selv om produktet falder under grænsen på 800 kroner, hvis der er mange, der er ramt.

Men det er ikke hverdagskost, at det sker, oplyser Sonny Kristoffersen, jurist i Forbrugerrådet. Han opfordrer dog stadig alle, der føler sig uretfærdigt behandlet, til at sende en klage ind.

Ikke tid

Hos Forbrugerombudsmanden, der afgør mere principielle forbrugerspørgsmål og altså ikke går ind i konkrete tvister, er man opmærksom på problemet, men har ikke tid til at behandle det.

– Vi har fået nogle henvendelser om denne problemstilling det sidste års tid, og vi vil følge området. Måske får vi tid til at behandle sagen næste år, men vi har begrænsede ressourcer og må prioritere, hvad vi går ind i, siger Tina Pedersen, jurist hos Forbrugerombudsmanden.

I stedet har utilfredse kunder fået afløb for frustrationerne på anden vis, for eksempel ved at skrive en webside, der advarer andre kunder. Det har Jimmy Carlsen gjort på www.cwboy.dk

________________________________________

Guide:
Tjekliste før du indgår aftale med et webhotel

– Vær opmærksom på om priserne er med eller uden moms. Når der sælges til private, skal de oplyste priser være inklusive moms, men mange webhoteller oplyser priserne ekslusive moms.

– Læs forretningsbetingelserne grundigt og med sund skepsis. Alle sætningerne kan blive brugt imod dig.

– Der vil typisk være nævnt en 12 måneders abonnementsperiode, som betyder, at webhotellet automatisk fornyr aftalen for et nyt år, hvis du ikke har opsagt dit abonnement i god tid inden perioden udløber – op til tre måneder før. Denne praksis er ifølge forbrugerjurister ulovlig, men du kan ikke umiddelbart stille noget op, hvis du bliver fanget i fælden.

– Der står ofte 'fri trafik', men faktisk forbeholder mange weboteller sig ret til at lukke dit site, hvis du får meget trafik. Som regel er det helt op til webhotellet, hvornår den grænse er nået.

– At du har købt og betalt for plads til en halv gigabyte på webhotellet, betyder ikke, at du må bruge dem. Det er sjældent tilladt at lægge filer op til download, heller ikke for eksempel dine hjemmelavede videoer eller musikfiler.

– Vil du opsige, så gør det i god tid inden varslet, gør det per brevpost og bed om en afleveringsattest på posthuset. Følg derefter op på, at brevet er modtaget. Nogle gange skal du selv holde øje med dette i dit kontrolpanel.

– Sørg altid for at holde din email-adresse opdateret. Webhotellet vil kontakte dig med påmindelser og rykkere ad den vej. Der bliver ikke altid sendt almindelige breve.

Og husk at du ikke kan forlange service ud over det mest nødvendige, når du kun betaler 140 kroner om året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere