Job-baser går på medarbejder-fangst

Jobportalen Jobindex stiller ikke kun databaser til rådighed. Flere ansatte arbejder målrettet på at skaffe ansøgere til job, der ellers er svære at besætte i en tid med lav arbejdsløshed.

Lav arbejdsløshed betyder flere penge i kassen for dem, der formidler job.

For arbejdsgiverne kan ikke længere bare læne sig tilbage og forvente, at ansøgningerne strømmer ind, hvis de slår en stilling op.

Samtidig vil flere og flere virksomheder ikke afsætte tiden til at søge de mange cv’er igennem, og det har blandt andet givet jobdatabasen Jobindex mulighed for at skabe sit eget rekrutteringsfirma.

Fem mand matcher cv'er

I Jobindex er tre ansatte samt to studentermedhjælper beskæftiget med at matche cv'er med stillinger for virksomheder.

Og de går ikke af vejen for at forsøge at reklamere for et job over for personer, som måske allerede sidder i gode stillinger.

Og det er ikke længere kun direktører og de mest specialiserede it-medarbejdere, der kan komme ud for en decideret hoved-jagt.

Eksempelvis har Jobindex hjulpet Oracle med at finde potentielle danske kandidater til selskabets tele-salgscenter i Irland.

- Når man søger til sådan et job med udstationering i Irland så vælter det ikke ind med ansøgninger. Så må vi måske sælge jobbet lidt mere end til en potentiel kandidat, forklare at godt nok er Irland ikke New York, men at det da kan være et spændende sted, og forklare om mulighederne ved en ansættelse i Oracle, siger direktør i Jobindex, Kaare Danielsen.

Resultatet af, at Jobindex kontaktede personerne bag de 200 cv-profiler, hvor det stod angivet at man ville overveje ansættelse i udlandet, var at Oracle kunne ansætte to personer.

Det har kostet 10.000 kroner at få hvervet de to nye ansatte, men det har ifølge HR-direktør i Oracle, Anette Landberg været prisen værd.

- Vi havde ikke kunnet finde dem bedre på anden måde, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Kaare Danielsen mener, at proceduren med at forsøge at headhunte kandidater til stillinger vil blive mere og mere udbredt.

- Vi har den laveste arbejdsløshed i mange år, så du må søge dybere og bredere. Her kommer cv-databaserne til deres ret, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere