Jobbaser vokser trods offentlig konkurrence

Selv om de private jobdatabaser frygtede det værste fra den offentlige konkurrent Jobnet, går det fremad med indtjeningen.

Rygtet om de private jobbasers død har vist sig at være stærkt overdrevne.

De store dommedagsbasuner blev ellers hevet op af skuffen, da et enigt Folketing sidste forår besluttede at sætte turbo på brugen af den offentlige jobdatabase Jobnet, som alle ledige på offentlige ydelser har pligt til at registrere sig i og hvor virksomheder kan annoncere gratis.

Men ifølge de private aktører har Jobnet fortrinvis haft succes hos de mindre virksomheder, mens de store virksomheder ikke har skrottet budgetterne til onlineannoncerne.

Fordobler overskuddet

Jobindex melder om en kraftig omsætningsvækst i år og regner med at fordoble sidste års overskud på fire millioner kroner.

Her er det begrænset, hvad man mærker man til konkurrencen fra Jobnet, forklarer direktør Kaare Danielsen.

- De har ikke været så aggressive som vi frygtede. På papiret har de store ambitioner om at dække hele jobmarkedet, men det lader til at man ude på de enkelte AF-kontorer stadig koncentrerer sig om de ledige -sådan som de burde, siger han.

Hos Matchwork, som ejes af Ofir og dermed af Søndagsavisen A/S, er salgschef Jan Bergh ingen fan af AF-jobwebstedet. Men konkurrencen er også begrænset for hans egen forretning.

- Katastrofen har ikke ramt os endnu, men vi er meget obs på det her, siger han.

Marked uden for Danmark

Matchwork satser fortrinsvis på softwaresalg til andre aktører, eksempelvis lokale dagblade, som får mulighed for at lade job-annoncører lægge deres jobannoncer ind elektronisk og få en samlet annoncering både på print og online. Samtidig er Matchwork del af et internationalt netværk og dermed ikke afhængig af kun at tjene sine penge herhjemme.

Jan Bergh forventer ved årets slutning at kunne registrere en lille stigning i resultatet fra 2004, hvor webstedet i ren indtjening hev knap 200.000 kroner hjem.

I den danske afdeling af Stepstone er direktør Morten Heuing ligefrem i godt humør. Stepstone International kommer for første gang nogensinde til at tjene penge i 2005, meddeler han. Danske tal kan han dog ikke umiddelbart rykke ud med.

- Men Danmark er en betydelig del af vores forretningsgrundlag, siger han.

Jan Bergh, som samtidig sidder i bestyrelsen for jobwebstedernes gruppe under Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM), vurderer, at det offentlige Jobnet fortrinsvis har kunnet opsamle en del af markedet, som de private aktører ikke har haft stor succes med at tiltrække – de mindre håndværksvirksomheder og andre arbejdsgivere, som skeler stærkt til prisen, når der skal annonceres efter folk.

Ingen dialog med ministeren

Samtidig mener han, at en del arbejdsgivere stadig opfatter AF som en tung, bureaukratisk dansepartner og derfor helst søger folk via andre kanaler.

Alligevel er de private udbydere enige om en principiel modstand mod, at det offentlige driver en jobdatabase.

Men man har droppet at konfrontere Beskæftigelsesministeriet, som er øverste ansvarshavende, med problemet, efter at beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V) tilbage i 2004 nægtede at mødes med de private aktører om emnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere