Hjerneskadede får instrukser fra mobilen

En tidligere dotcom-iværksætter har kastet sig over et GPS-projekt, som skal gøre det lettere for hjerneskadede at klare sig selv i hverdagen.

Et nyt projekt med lokationsbaseret information via mobilen skal hjælpe senhjerneskadede til at klare sig bedre i hverdagen.

Via en mobil GPS-enhed får brugeren mulighed for at hente hjælp i situationer, hvor deres handicap ellers står i vejen. Eksempelvis, hvis man har glemt hvordan man kommer ind på det lokale bibliotek eller hvordan man skal holde på tennisketsjeren.

- Det handler om at støtte brugerens uafhængighed. Hvis vi kan støtte nogle af de kognitive funktioner, føler de sig måske mere parate til at komme ud på egen hånd, siger Anders Colding-Jørgensen, som fik ideen til projektet.

Neuropilot, som det lokationsbaserede hjælpemiddel har fået som titel, udarbejdet i tæt samarbejde med Center for Hjerneskade og har fået et par større virksomheder som sponsorer.

Efter planen skal tre brugere til foråret udstyres med mobilt udstyr og prøve GPS-systemet af.

Nyskabelsen i forhold til GPS-systemer i dag er, at de geografiske forhold ikke er selve indholdet – i stedet skal geografien bestemme, hvilket indhold, brugeren præsenteres for.

Det kan eksempelvis være en instruktionsvideo eller en besked fra brugerens behandler.

Fra underholdning til hjælpemidler

Anders Colding-Jørgensen var en kort overgang var multimillionær på papiret med en mobildistributionstjeneste, MobileFX, som var i stald hos 2M Invest. Dotcom-eventyret i gik vasken, men iværksættertrangen druknede ikke.

I stedet kastede han sig over at færdiggøre sit psykologistudie, og gik samtidig på jagt efter et community, som kunne bruge hans tjenester.

- Jeg fandt ud af, at jeg havde brug for en personlig tilfredsstillelse i mit arbejde. Og derfor ville jeg gerne lave et hjælpemiddel i stedet for bare underholdning, siger han.

Han fandt hvad han søgte i rehabiliteringsarbejdet med senhjerneskadede mennesker, og projektet kører nu som et non-profit forskningsprojekt i IT-Væksthuset i Ørestaden.

De enkelte brugere vil få indflydelse på, hvilket indhold, de ønsker i deres system. Og selv om individuel skræddersyning koster, skal det ses i forhold til de i forvejen meget omkostningstunge behandlingsforløb for hjerneskadede, forklarer Anders Colding-Jørgensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere