Mermaid køber softwarehus bag digitale skilte

Den danske fladskærmsproducent Mermaid Technology har købt firmaet Victor Soft. Dermed kan Mermaid levere digital skiltning som en totalløsning.

Victor Soft, som udvikler administrations-software til digital skiltning, har solgt hovedparten af sine aktier til fladskærmsproducenten Mermaid Technology.

- Overtagelsen betyder, at vi nu kan levere totalløsninger. Hvor kunderne tidligere måtte to steder hen for at få både hardware og software til digital skiltning, kan de nu købe begge dele hos os, siger Henrik Johnsen, administrerende direktør, Mermaid Technology.

Han vil hverken oplyse prisen for aktiemajoriteten i Victor Soft, eller hvor stor en aktiepost, Mermaid nu sidder på.

Det er ifølge Mermaid stor efterspørgsel efter totalløsninger blandt kunder i detailhandelen, der har ført til købet af Victor Soft-aktierne.

Et eksempel på digital skiltning kunne være Sparekassen Kronjylland, der med digitale skilte i samtlige filialer fra centralt hold kan styre, hvilke budskaber, der løber hen over skiltene.

Omkring de 20

- Der er nok i omegnen af 20 virksomheder med mange digitale skilte, som de kan styre ved hjælp af administrationssoftwaren fra Victor Soft, siger Henrik Johnsen.

Victor Soft omsatte i regnskabsåret 2004/05 for omkring tre millioner kroner og nåede ifølge Henrik Johnsen et lille overskud.

Mermaid-direktøren forventer at lande nogle af de store forretningskæder som for eksempel optikere, guldsmede og fitness-centre som kunder til en totalløsning inden for digital skiltning.

Han regner også helt sikkert med, at overtagelsen af Victor Soft kan ses på omsætningen hos Mermaid Technology i det kommende år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.