Microsoft køber sig til IP-telefoni i Office

Med købet af et schweizisk it-selskab vil Microsoft nu tilføje IP-telefoni til kontorpakken Office. Microsoft barsler samtidig med muligheden for at ringe direkte via en speciel udgave af beskedtjenesten Messenger.

Modtag en e-mail og ring op til afsenderen med et enkelt klik på musen.

Det er ambitionen for Microsoft, efter selskabet har købt det schweiziske it-selskab Media-streams.com, der specialiserer sig i IP-telefoni.

Købet af Media-streams.com med 23 ansatte for et uoplyst beløb sker efter, at Microsoft i august købte selskabet Teleo, der også har fokus på IP-telefoni.

Teleos teknologi er beregnet til forbrugere og allerede bragt ind i beskedtjenesten MSN, mens det schweiziske opkøb skal bringe IP-telefoni ind i kontorpakken Office og Microsofts beskedtjeneste til erhvervslivet.

Brandvarmt emne

Telefoni via internetprotokollen - Voice over IP eller VoIP - er et brandvarmt emne i it-verdenen, specielt efter Ebays milliardkøb af den halvdanske telefonitjeneste Skype.

- VoIP eksploderer, siger Microsoft-stifter Bill Gates i forbindelse med det seneste opkøb.

Hans mål er at gøre det muligt for pc-software at forbinde sig til de traditionelle telefonomstillingsanlæg, PBX'er.

Det opkøbte schweiziske produkt vil blive integreret i Microsofts Office Live-platform, som er beregnet på erhvervslivet og allerede gør det muligt at chatte med hinanden.

Den nye teknologi skal samtidig integreres i Office 12, som kommer på gaden i anden halvdel af næste år.

Samtidig med opkøbet har Microsoft vist en ny udgave af Windows Live Messenger, hvor det også er muligt at ringe fra. Softwaren går i beta til december.

Magasinet CTO, som følger med den trykte udgave af Computerworld fredag, har et tema om IP-telefoni. Det vil fra mandag og to uger frem fortsætte på Computerworld.dk. Input kan sendes til c.thomsen@cw.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere