Omstilling giver overskud til Computerworld

En to-årig periode med omstilling og fokus på forskellige læserbehov gav i det seneste regnskabsår driftsoverskud til både den trykte avis og onlineudgaven af Computerworld.

Efter flere år med store millionunderskud er der igen overskud på driften hos Computerworld, som udgives af IDG Danmark.

I alt steg driftsresultatet i 2004/05 med 6,1 millioner kroner for Computerworld og Jobworld.

For Computerworlds ansvarshavende chefredaktør, Arne R. Steinmark, er den økonomiske fremgang resultatet af en to-årig periode med omstilling.

Øvelsen har været at bruge forskellige medier til at fokusere på forskellige læserbehov.

- It har bevæget sig alle steder hen; det er hjemme hos os selv, på vores arbejde og i det omgivende samfund. It-beslutningstagere er vores primære målgruppe, men vi skriver også til branchen og gør det i et bestemt format, siger han.

Ud over avisens nye, ugentlige 2. sektion Itbranchen nævner Arne Steinmark også trykte magasiner som eksempelvis eGov, der udkommer en gang i kvartalet og henvender sig til digitale ledere i det offentlige.

Nu handler det om at føre strategien, der har taget afsæt i et trængt marked for trykte medier, ud på nettet.

- Jeg er glad for, at det både er nettet og avisen, som klarer sig godt økonomisk. Vi har i forvejen godt fat i udviklingen på nettet, men vil gå efter også at udvide vores aktiviteter der, fortæller Arne Steinmark.

Søren Queitsch er administrerende direktør for IDG Danmark, og han glæder sig over økonomisk fremgang for virksomheden som helhed.

- Den vigtigste forklaring er, at vi har fået skik på strategien på de forskellige forretningsområder, og at alle væsentlige forretningsområder derfor er kommet i vækst, siger han.

Hele IDG Danmark fik i regnskabsåret, der sluttede ved udgangen af september, et overskud på driften på 3,2 millioner kroner. Det skal sammenlignes med et underskud på 5,6 millioner kroner sidste år.

Når regnskabet kommer på gaden, vil tallene dog se anderledes ud på grund af ændrede regnskabsprincipper.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere