Torsdagens aviser om it

TDC-toppen fløjet til London. TDC lancerer video-on-demand med Nordisk Film. Internet snart det vigtigste medie. Fondsrådet presser kriseramt Maconomy. ATP skyder milliard i nordiske it-selskaber. Danskerne køber færrest bøger på nettet.

TDC-toppen fløjet til London

Den samlede gruppe af TDC's topchefer rejste tirsdag aften til London, hvor storbanken Goldman Sachs' europæiske hovedkvarter ligger. Heriblandt var chef for TDC Totalløsninger, Kim Frimer, mobil-chef Mads Middelboe samt koncernfinansdirektør Hans Munk Nielsen. Henning Dyremose fløj af sikkerhedshensyn angiveligt med et andet fly. (Berlingske Tidende)

TDC lancerer video-on-demand med Nordisk Film

I samarbejde med Nordisk Film lancerer TDC Kabel TV til december video-on-demand, så 40.000 Selector-brugere kan bestille film fra sofaen. Målet er at mere end femdoble antallet af Selector-kunder. (Berlingske Tidende, Børsen)

Internet snart det vigtigste medie

Danskerne ville vælge tv og internettet, hvis de kun havde adgang til to medier, viser en ny undersøgelse forud for den store mediekonference New Media Days, der afholdes i København. Danskerne forventer, at internet får den største betydning i fremtiden. (Børsen)

Fondsrådet presser kriseramt Maconomy

Fondsrådet kræver nu, at det kriseramte børsnoterede softwarehus Maconomy skal nedskrive et skatteaktiv på over 32 millioner kroner til nul i regnskabet, fordi rådet ikke tror på, at Maconomy kan præstere overskud de næste år til at aktivere underskuddet. (Børsen)

ATP skyder milliard i nordiske it-selskaber

ATP vil over de kommende fem år skyde i alt en milliard kroner i omkring 20 nordiske virksomheder inden for it og software gennem en ny kapitalfond, Via Venture Partners. ATP bliver eneste storaktionær, mens den tidligere Cybercity-bestyrelsesformand John Helmsøe-Zinck bliver managing partner og minoritetsaktionær. (Børsen, Jyllands-Posten)

Danskerne køber færrest bøger på nettet

Danmark er det land i Europa, hvor den laveste procentdel af bogindkøb foretages på nettet, selvom danskerne generelt er begejstrede for at handle på nettet. Det viser en undersøgelse fra konsulentvirksomheden AC Nielsen. FDIH mener ikke, at det er overraskende, men at det skyldes de faste bogpriser. (Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere