ARF: EPJ-systemer skal ensrettes

Formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), lægger op til en ensretning af systemerne til elektroniske patientjournaler (EPJ).

Amtsrådsforeningen ønsker en strammere kurs for udviklingen af elektroniske patientjournaler (EPJ), så løsningerne i højere grad ensrettes på tværs af Danmarks kommende fem regioner, der får ansvaret for sygehusvæsnet.

Det er meldingen fra formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen (S).

- Vi skal sikre en ensretning. Det er tid til at skyde med riffel i stedet for med spredehagl, og det er vi helt på det rene med, siger Bent Hansen.

Han forudser, at det vil betyde farvel til nogle af de EPJ-projekter, der i øjeblikket er i gang i landets amter.

Han afviser, at udviklingen af de forskellige systemer har været et spild af penge.

- De forskellige projekter og systemer er udtryk for, at der ikke på forhånd var et færdigt system, og at vi derfor selv har måttet udvikle systemerne. Udvikling koster penge og medfører også altid, at noget fungerer bedre end andet. Sådan vil det være, siger Bent Hansen.

Han mener, at udviklingsarbejdet har været vigtigt og har givet mange erfaringer. Samtidig medgiver han dog, at det ville have været fornuftigt at stoppe op før nu for at evaluere udviklingen.

Lektor Stig Kjær Andersen på Institut for Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet mener i lighed med Bent Hansen, at arbejdet med uviklingen af EPJ har givet vigtige erfaringer, der bør bygges videre på.

- Der ligger en erfaring hos de aktører, der har været med indtil videre, og den skal man selvfølgelig bygge videre på. Rent samfundsøkonomisk vil det være uhensigtsmæssigt at skrotte det store arbejde, der allerede er lavet, siger lektor Stig Kjær Andersen.

Udmeldingen kommer efter professor Søren Lauesen fra IT-universitet i avisen Ingeniøren har anbefalet, at amterne slukker for de nuværende it-systemer, selvom der er brugt fem milliarder kroner på at udvikle dem.

- Det bliver alt for dyrt at få de nuværende EPJ-systemer til at leve op til målene. Derfor kan det bedre betale sig at skrotte en stor del af det, man har og vælge en ny leverandør, siger Søren Lauesen til Ingeniøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere