DSB vælger T-Systems - dropper TDC

DSB har valgt T-Systems til at levere trådløst internet til danske togpassagerer og dermed sendt TDC ud i kulden. Ordren kan løbe op i mere end 200 millioner kroner.

Det bliver tyske T-Systems, der skal sørge for, at togpassagerer mellem København og Århus en gang til næste år kan surfe trådløst fra kupéerne hos DSB.

Sådan lyder beslutningen en måned efter, at DSB fik overbragt buddene fra TDC og T-Systems.

DSB skal ud over internet til passagererne samtidig bruge netforbindelsen til effektiviseringer internt.

Nu skal detaljerne i ordren forhandles på plads.

– Vi har givet dem et meget bredt oplæg – en slags menu, som DSB kan vælge fra, siger Kim Mahler, der er ansvarlig for T-Systems bud.

Han ønsker ikke at oplyse mere om ordren, men Computerworld erfarer fra anden side, at kontrakten mellem T-Systems og DSB i hvert fald starter på over 50 millioner kroner, og at den samlede menu kan løbe op i mere end 200 millioner kroner.

Med en stabil internetforbindelse til togene får DSB helt nye muligheder inden for for eksempel pladsreservations- og info-systemer til passagererne. Vedligeholdelsen af togene kan også effektiviseres, ved at togets tekniske anlæg selv sender besked til værkstedet, når der er brug for service.

Som tidligere beskrevet i Computerworld er T-Systems' plan at etablere ét langt lokalnetværk (WLAN) med hundredvis af basestationer langs skinnerne, hele vejen fra København til Århus.

Det skulle give en stabil og ganske hurtig forbindelse for passagererne, i forhold til for eksempel at bruge satellitforbindelse og mobiltelefonnetværk til at opnå forbindelse til internettet.

T-Systems er verdens syvendestørste it-firma, har 51.000 ansatte og omsatte sidste år for cirka 100 milliarder kroner, heraf 83 milliarder i Tyskland. Selskabet er ejet af Deutsche Telecom.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere