Nasa viser verden med dansk software

Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa bruger billedbehandlingssoftware fra danske YaWah.com til at gøre gigantisk store billedserier tilgængelige med en almindelig browser på internettet.

For nylig kontaktede Nasa danske YaWah.com for at høre, om firmaet var parat til at tage en udfordring op. Udfordringen gik på at gøre det muligt at se og manøvrere i en 120 gigabyte stor billedserie på internettet.

- De 120 gigabyte er næsten 50 gange så stort som vores hidtidige rekord, der er et billede af jordkloden fra NASA. Vi tog udfordringen op, og reelt krævede det kun få ændringer i softwaren – og så naturligvis god plads på serveren, siger Kristian Ottosen, ejer og administrerende direktør, YaWah.com.

Kort fortalt er YaWahs software til billedbehandling i stand til at gøre billeder og billedserier, der fylder mange gigabytes, tilgængelige via en almindelig browser på internettet.

Gammel kending

Danske YaWah.com er en gammel kending hos den amerikanske rumfartsorganisation NASA.

- Nasa fandt os på internettet for godt et år siden, og en professor fra Goddard Space Flight Center tog kontakt. Vi lavede en testinstallation, og så købte Nasa sin første YaWah-installation, fortæller Kristian Ottosen.

Den 120 gigabyte store billedserie, der blev lagt online af Nasa forleden dag, er en del af The Blue Marble Next Generation projekt. Billedserien er optaget med satellitter over 12 måneder og viser hele jordkloden, udbredelsen af sne med mere.

- Det specielle ved billedserien er, at den fylder 120 gigabyte – eller det samme som cirka 180 cd-rom'er – og alligevel kan opleves og zoomes i med en ganske almindelig browser på en almindelig internetforbindelse, siger Kristian Ottosen.

Det sker ved hjælp af Flash-applikatioen eRez.

YaWah.com blev stiftet i 2001 af den 43-årige Kristian Ottosen, der har en fortid hos Purup Eskofot og Digital Zone, hvor han også udviklede billedbehandlingssoftware.

Voldsom vækst

Virksomheden beskæftiger i dag 10 personer, hvoraf to er fastansatte og resten freelancere.

På den økonomiske front omsætter YaWah.com for tre millioner kroner i år og når et resultat før skat på en til halvanden million kroner.

Begge nøgletal er vokset knap 100 procent de seneste par år, og Kristian Ottosen forventer, at væksten fortsætter lidt endnu.

- Vi er i gang med en eksporthandlingsplan sammen med Dansk Eksportråd og planlægger at angribe det amerikanske marked via lokale distributører, siger YaWah-direktøren.

Han får henvendelser fra USA hver dag, der har hørt om virksomheden for eksempel via referencer som Nasa, Dell Computer eller B&O.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.