Amerikansk CRM-rebel lander i Danmark

Pioneren inden for on-demand CRM på nettet, amerikanske Salesforce.com, har indgået partneraftale med danske Mondo, der skal stå for rebellens indtog i Danmark.

Amerikanske Salesforce.com træder nu for alvor ind på dansk grund.

Den amerikanske udbyder af netbaserede CRM-systemer, der på nærmest uforskammet vis er buldret frem især i USA, har indgået en partneraftale med danske Mondo.

Det københavnske it-firma skal sætte gang i salg, rådgive og stå for eventuel tilpasning og integration med andre systemer.

- Vi satser på at kunne skabe en tocifret millionomsætning på løsningssalg og konsulentarbejde, siger divisionschef Finn Harreby Jepsen fra Mondo Management.

Salesforce.com har vundet stor udbredelse på at lave netbaseret CRM, hvor brugerfladen køres i en simpel web-browser, og systemet kører på Salesforce.com's servere.

Udsigt til dansk version

Opkomlingen har med sit netbaserede CRM vist sig som en alvorlig udfordrer til de store CRM-softwarehuse som Siebel – som nu er opkøbt af Oracle - Oracle og Microsoft.

Med Salesforce.com betaler virksomhederne leje for brug af systemet på månedsbasis og slipper dermed for køb af en dyr softwarelicens.

CRM-systemet kan tages i brug umiddelbart, som det er, eller det kan tilpasses efter behov. Det er det sidste, der skal skabe omsætning hos Mondo.

Ifølge Finn Harreby Jepsen er det målet at lave en dansk sprogversion, men indtil videre er Salesforce.com tilgængelig for danske virksomheder i en engelsk eller svensk version.

Salesforce.com er startet i 1999 af Marc Benioff, der har en fortid hos Oracle. Servicen har mere end 308.000 brugere i 16.900 selskaber over hele verden, oplyser selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere