Software AG i nordisk offensiv

Tyske Software AG sætter ekstra tryk på en nordisk satsning. Under ledelse af Software AG Danmark etablerer selskabet afdelinger i Sverige, Norge og Finland.

Med styring fra Danmark indleder tyske Software AG en offensiv i Norden.

I løbet af første halvår 2006 vil Software AG etablere salgskontorer i Stockholm, Oslo og Helsingfors med en forventet bemanding på otte medarbejdere hvert sted.

Den nordiske organisation bliver dermed udvidet fra cirka 30 til over 50 i løbet af kun seks måneder.

- The window of opportunity, som man siger inden for salg, det er nu, og derfor går vi så stærkt ind, siger administrerende direktør Ole Kock fra Software AG Danmark.

Mulighederne ligger ifølge direktøren i, at der sker omfattende moderniseringer af de nuværende systemer, og at der bliver bygget webservices.

Parallelt med udviklingen står Software AG klar med nye produkter.

- Nu har vi en portefølje af integrationsværktøjer, som understøtter åbne standarder, som er meget vigtige i de nordiske lande. Så det er nu, slaget skal slås der, siger Ole Kock

Én nordisk organisation

De tre salgskontorer får til opgave dels at lave opsøgende salg, dels at opbygge partnernetværket og få partnerne gearet til at kunne implementere, supportere og vedligeholde Software AG's løsninger.

Software AG vil som udgangspunkt ikke selv stå for implementering i Sverige, Norge og Finland.

Kontorerne er dedikeret til salg og opbygning af partnernetværk.

De tre nye selskaber i familien får alle danske Ole Kock som administrerende direktør, og den nordiske organisation vil reelt blive kørt som ét selskab med Danmark som hovedkvarter, oplyser direktøren.

Sverige bliver første land, hvor Software AG åbner kontor. Afdelingen i Stockholm er klar til at gå i drift den 1. januar 2006, oplyser Ole Kock.

Det tyske softwareselskab havde oprindeligt kontorer i landene frem til 1997, hvor Ole Kock stod i spidsen for at lukke dem, da de var tynget af underskud.

Software AG Danmark omsatte i 2004 for 67 millioner kroner i Norden. 25 procent af omsætningen kom fra selskaber i de øvrige nordiske lande uden for Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere