IBM lukker munden på Krak

Kraks Forlag har taget det store camouflagenet i brug i maskeringen af, hvor meget koncernen har hentet fra IBM ved at forlige i Virk.dk-sagen. Det oprindelige krav var på 50 millioner kroner.

Et forlig i september har effektivt lukket munden på Kraks Forlag i sagen om det kuldsejlede udviklingsprojekt med erhvervsportalen Virk.dk.

Kraks Forlag stævnede tidligere på året IBM for 50 millioner kroner ved Sø- og Handelsretten for at have svigtet i udviklingsfasen.

I det netop offentliggjorte regnskab bryder Kraks Forlag således helt med selskabets ellers meget åbne linie om selskabets gøren og laden.

- Vi gør, hvad vi kan for at maskere det, og vores økonomidirektør og revisorer har gjort sit for at sløre, hvad der er kommet ud af forliget, siger administrerende direktør Ove Leth-Sørensen fra Krak Forlag.

IBM har dermed ganske effektivt lukket for muligheden for at andre med projekter, der går i hårdknude, skulle få smag for lugten af millioner i en erstatningssag.

Uafsluttet i regnskab

Regnskabet, der dækker perioden maj 2004 til og med april 2005, ender med et minus på 48,8 millioner kroner.

Heraf er der ekstraordinært påført omkostninger på 37,0 millioner kroner for udvikling af portalteknologien, som IBM oprindelig var involveret i, men hvor selskabet blev smidt på porten.

Men trods den specificerede hensættelse af 32 millioner kroner til tab på IBM-affæren i forrige regnskab, bliver der ikke oplyst, hvad udgangen på sagen er i kroner og øre.

En revisor påpeger over for Computerworld, at det nok ikke direkte er en ulovlig handling at maskere erstatningen.

Men i en børsnoteret virksomhed ville den nok ikke være gået først at åbne op for informationssluserne om væsentlige økonomiske forhold og så ikke at afslutte sagen behørigt, mener han umidelbart.

IBM leverer fortsat

IBM har fortsat foden inden for hos Kraks Forlag-koncernen som leverandør, hvorfor erstatningen i princippet kan være indregnet i fremtidige ydelser.

Leverancerne omfatter dog ikke udvikling på erhvervsportalen men alene produkter og ydelser som software, storeage med videre.

Virk.dk er 100 procent ejet af Kraks Forlag, der er 100 procent ejet af et fond, hvorfor der næppe er udsigt til klager fra aktionærerne over, at ledelsen nu lukker i.

Ifølge forliget mellem Kraks Forlag og IBM, må parterne kun oplyse, at der er indgået forlig, og at parterne har fundet en acceptabel løsning.

- Normalt vil vi gerne fortælle vores kunder og omverdenen om, hvad der foregår, men i den her sag, kan jeg ikke rigtig sige andet, siger Ove Leth-Sørensen.

Direktøren vil og må dog gerne oplyse, at underskuddet på 48,8 millioner kroner forventes afløst af et nul-resultat i det kommende regnskabsår.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis