Mandagens aviser om it

Mistanke om insiderhandel med TDC-optioner. Garanterer el-kunder mod bredbåndstab. Elselskab åbner bredbåndsnet i Jylland. Sofarevolutionen ruller. "Nok båndbredde" findes ikke. TDC vil skrue 100 gange op for farten på nettet. It-branchen vil have et softwarecenter. Sun skifter til kollektiv kapitalisme. Bredbånd vil ændre alt. Truslen fra straksbeskeder. Vi tøver overfor digitale kommuner. Spamfighter skal forklare sig.

Mistanke om insiderhandel med TDC-optioner

En investor har tjent en betydelig milliongevinst ved at købe optioner på TDC-aktier umiddelbart før det kom frem, at flere private equity-fonde overvejer at købe den danske telegigant. Myndighederne undersøger, om der er tale om insiderhandel. (Børsen)

Garanterer el-kunder mod bredbåndstab

Danskerne får ikke højere elregninger, hvis deres elselskabs satsning på bredbånd går galt. Det garanterer energiminister Flemming Hansen (K) overfor Dansk Folkeparti. (Berlingske Tidende)

Elselskab åbner bredbåndsnet i Jylland

Det jyske Midtvest Bredbånd lukker nu op for nettet til højhastigheds bredbånd til de første kunder. Og målet er 200.000 kunder. (Berlingske Tidende)

Sofarevolutionen ruller

Den danske it-branche skal op på chipsættene og arbejde tæt sammen, så den gule førertrøje bliver her i landet. Et kolossalt marked venter, når al isenkrammet i hjemmene skiftes ud med mediacentre og højdefinitions-tv. (Berlingske Tidende)

"Nok båndbredde" findes ikke

Danskerne får endelig bredbånd med fart på. I kølvandet følger seriøse betalingstjenester, som man gider at anvende. It-branchen vil sætte sig på mere af husholdningsbudgettet fremover. (Berlingske Tidende)

TDC vil skrue 100 gange op for farten på nettet

Administrerende direktør Henning Dyremose, TDC, lover, at danskerne om bare to år vil kunne få bredbåndsforbindelser, der er 100 gange hurtigere end dagens gennemsnitsforbindelse. (Berlingske Tidende)

It-branchen vil have et softwarecenter

Danmark skal have et center, der professionelt kan rådgive om brug af open source-software og kommercielle programmer, mener IT-Brancheforeningen. (Berlingske Tidende)

Sun skifter til kollektiv kapitalisme

En af verdens it-giganter, Sun Microsystems, er ved at lægge helt om til open source. Det tjener de penge på og får samtidig gang i udviklingen. En slags kollektiv kapitalisme, hvor man sammen skaber forretningsmulighederne, siger Suns "chefevangelist" Simon Phipps, som afviser religionskrige men kræver friheden til selv at vælge. (Berlingske Tidende)

Bredbånd vil ændre alt

Det er svært at være pessimist hos verdens største leverandør af netværksudstyr. Cisco ser bredbånd som nøglefaktoren, der vil ændre både vores arbejds- og privatliv radikalt. (Berlingske Tidende)

Truslen fra straksbeskeder

Omkring 85 procent bruger straksbesked- eller chatprogrammer i virksomhederne, men de fleste er installeret uden om it-afdelingen og udgør en sikkerhedstrussel. Men da de netop bruges arbejdsmæssigt, vil kommunikationen skulle gemmes som dokumentation. (Berlingske Tidende)

Vi tøver overfor digitale kommuner

Blot 500.000 danskere har indtil nu fået en digital underskrift til det offentlige. Målet var 800.000 inden årets udgang. Danskernes vaner er svære at lave om på, viser undersøgelse udarbejdet af analyseinstituttet AC Nielsen for regeringens Digitale Taskforce. (Politiken)

Spamfighter skal forklare sig

Forbrugerombudsmanden er indstillet på at anmelde selskabet Spamfighter til politiet for overtrædelse af markedsføringsloven. I første omgang har Forbrugerombudsmanden bedt om en forklaring fra Spamfighter på baggrun af 45 klager fra firmaer og privatpersoner, der uden anmodning har modtaget e-mails med reklame for Spamfighter. (Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere