Midtjyder får superbredbånd til oktober

Efter et halvt års arbejde med at lægge fiberkabler i jorden, er MidtVest Bredbånd fra oktober måned klar til at tilbyde superbredbånd til 200.000 husstande og virksomheder i Midt- og Vestjylland.

Syv midt- og vestjyske forsyningsselskaber er fra oktober klar til at tilbyde superbredbånd til kunderne efter at have brugt et halvt år på at grave lyslederkabler i jorden.

Det oplyser selskabet MidtVest Bredbånd i en pressemeddelelse.

I alt vil omkring 200.000 husstande i Midt- og Vestjylland få tilbudt internet, tv og telefoni - også kaldet triple-play.

MidtVest Bredbånd er ejet af syv forsyningsselskaber i Midt- og Vestjylland, og selskabet er et af landets mange projekter fra forsyningssektoren, som bruger milliarder af kroner på bredbånd.

Midt- og Vestjylland er blandt de områder, som har den dårligste bredbåndsdækning i Danmark.

- Hidtil har borgere og virksomheder i dette område ikke været dækket særlig godt ind med højhastighedsnet, fordi store dele af området er så tyndt befolket, udtaler administrerende direktør Svend-Erik Jensen.

Selskabet med hovedsæde i Holstebro håber derfor, at fiberprojektet kan bidrage til vækst og udvikling i området.

I første omgang vil MidtVest Bredbånd tilbyde kunderne internet med en hastighed på 10 megabit i sekundet og tv-on-demand.

Senere vil selskabet tilbyde en interaktiv settop-boks, som kan kobles til tv'et.

HP har leveret udstyr og rådgivning til MidtVest Bredbånd, mens Cisco Systems har leveret infrastrukturkomponenter til netværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere