KMD afviser konkurrent-kritik af prishop

It-giganten KMD afviser kritikken fra software-konkurrenten Tabulex, der har bedt Konkurrencestyrelsen kigge på KMD's adfærd på det det kommunale marked.

Softwarevirksomheden Tabulex skyder ifølge KMD ved siden af, når virksomheden anklager KMD for forsøg på at presse den ud af markedet for skolesoftware med en ublu prissætning.

Det hævder Tabulex ellers er tilfældet, fordi KMD har hævet prisen for at benytte de snitflader, der er nødvendige for, at et Tabulex-system kan overføre data til et KMD-system.

- Det er rigtigt, at vi har ændret priserne, så der siden første januar har været driftsafgifter på de pågældende snitflader. Det har der ikke været tidligere, men det er ikke noget, der er målrettet at hæmme en enkelt kollega i branchen, siger områdedirektør Leif Ilsø, KMD.

Han fremhæver, at de pågældende snitflader benyttes af en lang række andre leverandører af software til kommuner.

Naturlig udvikling

Tidligere var de pågældende snitflader alene omfattet af en vedligeholdelsesafgift på cirka 3.500 kroner om året.

Med KMD's ændringer er der nu endvidere indført en årlig driftsafgift, som ifølge Leif Ilsø vil være afhængig af antallet af indbyggere i den pågældende kommune.

- For en kommune med cirka 10.000 indbyggere vil driftsafgiften totalt set dreje sig om 7.000 kroner per år, siger Leif Ilsø.

Indførelsen af driftsafgiften på de pågældende KMD-snitflader er sket for at tilpasse prissætningen til den måde, som KMD i øvrigt prissætter snitflader.

- Det er ikke specielt, at vi indfører driftsafgiften nu. Det er mere specielt, at den ikke har været der tidligere, siger Leif Ilsø.

Skæv prissætning

Kritikken af KMD's prissætning af snitfladerne er fremført af administrerende direktør i Tabulex, Lars Fredsted.

Han hæfter sig blandt andet ved, at KMD nye driftsafgifter alene rammer kommuner, der vælger Tabulex eller andre leverandører af systemer, der ikke er udviklet af KMD.

Den prissætning er helt naturlig, mener Leif Ilsø hos KMD. Snitfladerne er nemlig kun nødvendige, hvis kommunerne vælger systemer, der ikke er udviklet af KMD.

- Der vil selvfølgelig også være udgifter til overførsel af data, hvis man vælger KMD's pendant til Tabulex-systemet, men de vil typisk være indeholdt i prisen for den samlede løsning, siger Leif Ilsø.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere