Foreslår jobgaranti til dataloger

IT-Brancheforeningens Jakob Lyngsø vil garantere job til alle, der uddanner sig til datalog. KMD frygter, at det bliver en sovepude.

Er du datalog og ikke kan finde et job, så gå til IT-Brancheforeningen, og den vil skaffe dig et ? med garanti. Det er Jakob Lyngsøs forslag til en gulerod, som kan gøre flere unge interesserede i datalogistudiet, der slås med faldende ansøgertal.

Forslaget faldt på Computerworlds debatmøde mellem universitetsfolk og repræsentanter fra erhvervslivet, der blev holdt i fredags.

? Vi har brug for mange flere dataloger og andre med en dyb teknisk viden om it. Det er nødvendigt for at få udviklet flere nye it-produkter, som Danmark har ejerskab af, helt fra bunden, begrunder Jakob Lyngsø, direktør for IT-Brancheforeningen, forslaget.

Personalechef i NNIT John Vammen, der deltog i mødet, er med på ideen.

? Det mener jeg godt, vi kan love, siger han.

Fagforeningerne er selvsagt glade for udmeldingen:

? Det vil vi meget gerne have, men jeg er spændt på, hvordan det kan udformes. Det skal ikke bare være nogle fugle på taget ? hvis det skal have en virkning, skal det kunne mærkes, siger Frederik Dehlholm, formand for Dansk Magisterforening Privat, hvor mange dataloger er organiseret.

Hos KMD er begejstringen mindre:

? Jeg er principielt enig i hensigten og mener også, at der skal gøres noget. Men jeg vil nødig have, at en jobgaranti bliver indgangsvinklen til at vælge disse uddannelser. Hvis man skal arbejde i et højteknologisk firma, skal faget helst være et positivt tilvalg, ikke en sovepude, siger Bjarne Flyvbjerg, personaledirektør i KMD.

Til gengæld vil han meget gerne indgå forpligtende samarbejder med universiteterne på andre måder.

? Det er også KMD?s opgave at hjælpe med at markedsføre den type uddannelser, siger han.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld, der bringer mere om de danske it-uddannelser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere